Make: Lille effekt af forlænget PTC

Der skal mere til end blot en et-årig forlængelse af PTC'en, hvis det for alvor skal gavne det amerikanske marked, vurderer konsulentfirmaet Make.
AF RITZAU FINANS

Hvis den amerikanske støtteordning til vindenergi, PTC, bliver forlænget frem til udgangen af 2014, ventes det kun at føre til begrænset nybygning.

Det vurderer analytiker Luke Lewandowsi fra konsulentfirmaet Make Consulting.

Hvis Senatet følger efter Repræsentanternes Hus i en etårig forlængelse af PTC giver det kun meget lidt mulighed for vindmølleindustrien. Kun de meget store spillere med projekter i en sen udviklingsfase vil være i stand til at udnytte forlængelsen, og selv det vil være yderst begrænset, siger Lewandowsi ifølge Wind Power Monthly.

Han vurderer, at en blot etårig forlængelse fjerner den "upside", der måtte være for installationer i 2016 og 2017.

Projektudviklere, der havde problemer med at leve op til betingelser for kvalificering til PTC i 2013, kan muligvis også nyde godt af den korte forlængelse. Frem til den seneste deadline skulle selskaber enten have brugt 5 pct. af den totale projektomkostning eller have startet fysisk arbejde på projektet, og nogle havde svært ved at overbevise finansieringskilder om, at det havde gjort nok til at være sikker på at få skatterabatten.

Det siger David Burton, som er partner hos Akin Gump, til Wind Power Monthly.

"Hvis du er i den båd har du nu chancen for at ordne det", tilføjer han.

Medie: USA tager første skridt mod PTC-forlængelse 

Sydbank: Kort forlængelse af skatterabat i USA en "joke" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også