Vestas planlægger investeringer i Brasilien
Vestas er tilsyneladende klar med en langsigtet satsning i Brasilien.
Strenge krav om lokal produktion af vindmøller gør markedsvilkårene vanskelige, men selskabet planlægger i øjeblikket, hvordan man griber sagen an.
"Vi er ved at gennemgå procedurerne for godkendelse. Vi skal beslutte os for, hvilken mølle vi producerer lokalt i overensstemmelse med de nye regler og markedssituationen," siger Vestas’ chef i Brasilien, Paulo Fernando Soares, til Recharge News.
Vestas: We're in Brazil to stay (Recharge News)
Kravene om lokal produktion betyder massive investeringer, og det er ikke alle vindmøllefirmaer, som kan kapere den del, lyder det fra Vestas-chefen. Han forventer, at halvdelen af de nuværende ti vindmølleproducenter i landet enten vil forsvinde eller blive opkøbt.
Vestas havde ved årsskiftet installeret 292 MW i landet.