Haldor Topsøe henter 1 mia på to timer

Den danske katalysatorproducent Haldor Topsøe har rejst 1 mia. kroner gennem salg af virksomhedsobligationer.

Mindre end to timer. Længere tog det ikke for danske Haldor Topsøe at sælge virksomhedsobligationer for 1 mia. kroner, skriver Ritzau Finans.

Det nuværende økonomiske klima med meget lave renter på statsobligationer har øget interessen for virksomhedsobligationer. Det nyder Haldor Topsøe godt af.

"Over den sidste uge har vi observeret en stærk interesse efter obligationsudstedelsen fra professionelle investorer. Vi er meget tilfredse med, at denne interesse har ledt til en markant udstedelse til en bred gruppe investorer," skriver Peter Rønnest Andersen, finansdirektør i Haldor Topsøe, ifølge Ritzau i en pressemeddelelse.

Topsøe: Obligationer skal indfri bankgæld 

Konkret har Haldor Topsøe udstedt en femårig obligationsrække på 500 mio. kr. til en rente, der svarer til tremåneders CIBOR plus 205 basispoint og en syvårig obligationsrække på 500 mio. kr. til 3,625 pct. i rente.

Virksomheden, der blev stiftet i 1940 af Haldor Topsøe, er førende i verden på markedet for katalysatorer til energisektoren.

I 2012 omsatte Haldor Topsøe ifølge sin hjemmeside for 5,2 mia. kr. mod 4,4 mia. kr. året før, mens nettoresultatet blev øget til 415 mio. kr. fra 402 mio. kr.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også