SF vil give naboer til vindmøller og solceller større del af overskud

Borgere og kommuner skal have seks procent af indtægten fra vind- og solenergi, mener SF.
Signe Munk er politisk ordfører i SF. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Signe Munk er politisk ordfører i SF. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Lokal modstand mod nye vindmøller og solceller kan bremse den grønne omstilling.

Derfor skal naboer have en større del af indtjeningen fra den grønne energiproduktion.

Det foreslår SF i et nyt udspil, der søger at præge regeringens kommende politik på området.

”Der er kommet en prop i nye vindmølle- og solcelleprojekter, som vi skal have løsnet. Det er min klare overbevisning, at det hjælper nye energiprojekter på vej, at borgerne får noget mere i lommen,” siger Signe Munk, politisk ordfører i SF.

Konkret foreslår partiet, at seks procent af energiselskabernes løbende bruttoindtægt fra en ny energipark skal gå til den relevante kommune og de borgere, der påvirkes mest af opførslen.

Beløbets præcise fordeling mellem kommunen og borgeren er ikke skåret helt ud endnu, siger Signe Munk.

”Det er først og fremmest borgerne, der bor i nærheden af de nye vindmøller og solceller, der skal have penge. Dermed får kommunerne også en tilskyndelse til at placere vindmøller og solceller steder, hvor borgerne bliver mindst muligt berørt, for ellers går hele puljen til de ramte borgere og ikke til kommunen,” siger Signe Munk.

Boligens værdi

Partiet vil forsøge at sikre, at kommunen bruger deres del af pengene på nye investeringer i lokalsamfundet og ikke i den løbende drift.

Opførsel af vindmøller og solceller nær en bolig, kan sænke boligens værdi markant - i nogle tilfælde hundredtusindvis af kroner.

Det er ikke givet, at SF’s forslag vil kunne udligne det tab komplet.

”Det er en reel bekymring. Men det kan opveje en del af det værditab, ens bolig udsættes for, og tage mere af trykket, end tilfældet er i dag,” siger Signe Munk.

Der er en modstridende logik i partiets forslag, anfører energiselskabet Eurowind Energy, der er et af de selskaber, der kan blive bedt om at give yderligere kompensation.

”Det er, at man grundlæggende beskatter noget, man vil have mere af, siger Joachim Steenstrup, direktør for kommunikation og public affairs i virksomheden.

Ny strategi på vej

Alligevel kan han se et godt ræsonnement i forslaget, selv om han synes, at 6 pct. er ”lidt til den høje side.”

På nuværende tidspunkt er området for kompensation broget.

Der er en ordning, hvor 1,5 pct. af projektsummen skal gå til lokalområdet, som SF vil hæve til 6 pct.

Derudover indgår kommunerne selvstændige kompensationsordninger med energiselskaberne for hver enkel park, der opføres. Og de har ”grebet lidt om sig”.

”Jeg tror ikke, der er sat en vindmølle op de seneste fem år uden en frivillig aftale om at betale noget til lokalsamfundet – oven i de statslige ordninger,” siger Joachim Steenstrup.

Derfor ser han positivt på at hæve den faste kompensationsrate, hvis den erstatter de frivillige aftaler og ensretter området.

Regeringen ventes at præsentere en ny strategi for udrulning af vind- og solenergi på land dette efterår, hvor kompensation bliver et tema.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også