Novo Nordisk Fonden afsætter 120 millioner til forskning i kernekraft

Der er et tomrum i den danske viden om kernekraft efter en beslutning i 1980’erne, mener Novo Nordisk Fonden.
Foto: Novo Nordisk Fonden / Pr
Foto: Novo Nordisk Fonden / Pr
AF RITZAU

Novo Nordisk Fonden afsætter 120 millioner kroner til et forskningsprogram, der skal styrke de danske forskningsområder indenfor kernekraft.

Det skriver Berlingske. 

”Vi har et meget stort behov for at få en energiproduktion, der ikke er baseret på brændstof, og som er stabil og kontinuerlig. Her er kernekraft en mulighed,” siger Lene Oddershede, der er direktør for Natural & Technical Sciences hos Novo Nordisk Fonden til mediet.

Projektet skal være med til at trække internationale nukleare topforskere til Danmark.

Lene Oddershede fortæller, at der fordi danske politikere i 1980’erne besluttede, at kernekraft ikke måtte indgå i energiplanlægningen, er et tomrum i den danske viden om kernekraft.

Hun understreger, at fonden ikke tager stilling til, om der opstilles kernekraftværker i Danmark. Mern fonden mener, at der er brug for viden, hvis der skal kunne træffes de rette valg for at komme væk fra de fossile brændstoffer.

Berlingske skriver, at det ifølge regeringens Klimafremskrivning 2023 anslås, at fossile brændstoffer som olie, gas og kul i 2022 udgjorde 54 procent af energiproduktionen i Danmark.

Biomasse, biogas og biobrændstof stod for knap 35 procent, mens sol og vind dækkede omkring 12 procent af den samlede danske energiproduktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også