Eksplosioner ved atomkraftværk bekymrer forsker

Strømforsyningen til ukrainsk atomkraftværk er afgørende for, at sikkerheden kan opretholdes, mener forsker.
Bent Lauritzen er forskningsleder ved center for strålingsfysik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | Foto: DTU/PR
Bent Lauritzen er forskningsleder ved center for strålingsfysik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | Foto: DTU/PR
AF RITZAU

Eksplosionerne ved det store atomkraftværk Zaporizjzja i Ukraine, der ramte lørdag og søndag, bekymrer Bent Lauritzen, som er forskningsleder ved center for strålingsfysik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

”Jeg er nødt til at sige, det er ikke bygget til krig. Principielt kan det hele blive ødelagt i krigssituationer, og så har vi altså en noget værre situation,” siger Bent Lauritzen.

Zaporizjzja er Europas største atomkraftværk. Under normale forhold står det for en femtedel af Ukraines årlige elproduktion.

Bent Lauritzen understreger, at værket som udgangspunkt er godt bygget.

”Kraftværket består af trykvandsreaktorer af russisk design, men de er bygget til at kunne klare en hel del.”

Han peger på, at strømforsyningen er afgørende for sikkerheden på kraftværket.

”Selve værket er lukket ned, men selv om reaktorerne ikke er i drift, så skal de stadigvæk køles. Og de skal køles gennem lang tid. Derfor er der behov for strømforsyning til pumperne,” siger han.

Derfor bekymrer det også Bent Lauritzen, at den eksterne strømforsyning til værket har været afbrudt indenfor den seneste periode.

”Værket har nogle dieselgeneratorer, der formentlig kan køre til to ugers drift. Det kan så forlænges, hvis det er muligt at få mere diesel ind på værket. Så har de altså også en sidste mulighed. Det er at starte en af reaktorerne igen, så de kan lave strøm til eget forbrug,” siger han.

Bent Lauritzen ser altså på situationen med alvor, ligesom resten af det internationale samfund.

”Der kan godt ske ulykker, og det er selvfølgelig det, som det internationale samfund er bekymret for. Specielt det internationale atomenergiagentur, så det er vigtigt at få genoprettet sikkerheden på værket,” siger Bent Lauritzen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også