Nye eksplosioner ryster det store atomkraftværk Zaporizjzja

FN bemærker med stor bekymring, at der nu igen er meldinger om eksplosioner ved ukrainsk atomkraftværk.
Inspektører har tidligere besøgt atomkraftværket i Zaporizjzja. Her ses IAEAs generaldirektør Rafael Grossi i Wien efter en inspektion. | Foto: Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Inspektører har tidligere besøgt atomkraftværket i Zaporizjzja. Her ses IAEAs generaldirektør Rafael Grossi i Wien efter en inspektion. | Foto: Foto: Leonhard Foeger/Reuters
AF RITZAU/REUTERS

Der har lørdag aften og søndag morgen endnu en gang været eksplosioner ved det store atomkraftværk Zaporizjzja i Ukraine.

Det meddeler Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.

IAEA’s generaldirektør, Rafael Grossi, kalder eksplosionerne for ”fuldstændig uacceptable” og forlanger, at det bliver ”stoppet øjeblikkeligt”.

Han siger desuden, at man ”leger med ilden” med angreb tæt på værket. Det sker i en udtalelse ifølge det britiske medie Sky News.

Atomdirektøren skriver ikke, hvem han mener der står bag de seneste angreb. I løbet af krigen i Ukraine har både Ukraine og Rusland beskyldt modparten for at stå bag angreb nær det store atomkraftværk.

Den russiske hær har søndag også allerede beskyldt Ukraine for at stå bag de seneste eksplosioner. Hæren fremlægger ikke konkrete beviser.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger den russiske hær, at Ukraine ”ikke stopper provokationerne med det formål at skabe en trussel om et menneskeskabt katastrofe på atomkraftværket Zaporizjzja”.

Hæren tilføjer, at eksplosionerne lørdag og søndag ikke umiddelbart har ført til højere strålingsniveau nær kraftværket.

Zaporizjzja ligger i det sydøstlige Ukraine nær byerne Mykolajiv og Mariupol.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere advaret om, at situationen ved Zaporizjzja kan udløse en global atomkatastrofe.

Atomkraftværket er det største af sin slags i Europa.

Zaporizjzja er en af fire ukrainske regioner, som Rusland har erklæret for værende russiske efter folkeafstemninger.

De tre øvrige er Donetsk, Kherson og Luhansk. Tilsammen udgør de fire regioner omkring 15 procent af Ukraines territorie.

Atomkraftværket Zaporizjzja står normalt for en femtedel af Ukraines årlige elproduktion. Før invasionen havde det omkring 11.000 ansatte.

Ukrainsk atomkraftværk bliver koblet af elnettet

Rusland angriber energiforsyning i flere ukrainske byer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også