Tyskland arbejder på overtagelse af Uniper og to andre gasselskaber

Tyskland er i fremskredne forhandlinger om at overtage Uniper og to andre store gasimportører, skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder med kendskab til sagerne.
Staten og befolkningen i Tyskland står over for en svær vinter, da landet er uhyre gasafhængigt - og særligt afhængigt af import af gas fra Rusland, der har lukket for hanerne.
Statsejerskab af Uniper, VNG og Securing Energy for Europe er det primære scenarie i forhandlingerne, oplyser kilderne til nyhedsbureauet.
Der mangler stadig detaljer i forhandlingerne, men kilderne mener at vide, at der muligvis kan landes en aftale allerede inden for de kommende dage.
På grund af den usikre udbudssituation er gaspriserne braget i vejret i år og ligger omtrent otte gange højere end normalt på denne tid af året.
Det lægger et massivt pres på importørerne, som i sagens natur rammes af høje omkostninger.
Eksempelvis Uniper har længe været under massivt pres, og lige for tiden taber selskabet omtrent 100 mio. euro om dagen, skriver Bloomberg News med henvisning til selskabets topchef, Klaus-Dieter Maubach.
Nu rammes de amerikanske forbrugere af regningen for USA’s gaseksport til Europa
Borgere ønsker at betale varmecheck tilbage
Minister opfordrer skeptiske energiselskaber til at arbejde hurtigere
Relaterede artikler:
CCS-klynge udpeger ny formand
For abonnenter
Klimarådets formand får fire år mere
For abonnenter