Irans store atomanlæg ved Natanz ramt af uheld

Der er ikke sket radioaktivt udslip ved uheld på iransk atomanlæg, siger talsmand.
Iran har i weekenden haft problemer med et elektrisk net på dets atomanlæg i Natanz, som er landets største anlæg for berigelse af uran. - Foto: Raheb Homavandi/Reuters
Iran har i weekenden haft problemer med et elektrisk net på dets atomanlæg i Natanz, som er landets største anlæg for berigelse af uran. - Foto: Raheb Homavandi/Reuters
AF RITZAU/REUTERS

Iran har i weekenden haft problemer med et elektrisk net på dets atomanlæg i Natanz, som er landets største anlæg for berigelse af uran.

Det rapporterer nyhedsbureauet Fars. Rapporten kommer, dagen efter at Teheran tog en ny avanceret centrifuge til berigelse i af uran i brug.

Natanz-anlægget ligger i ørkenen i den centrale provins Isfahan, og det opfattes som den centrale del af berigelsesprogrammet.

"Ved episoden kom ingen noget til, og der er ikke sket radioaktivt udslip," siger talsmanden for Irans civile atomprogram, Behrouz Kamalvandi.

Årsagerne til problemerne er endnu ikke klarlagt.

I juli sidste år udbrød der brand på anlægget, hvilket regeringen i Teheran kaldte et forsøg på sabotage mod Irans atomprogram.

Behrouz Kamalvandi siger søndag at problemerne opstod i anlæggets elnetværk.

Der er ikke offentliggjort detaljer om uheldet.

Iran har netop indledt nye forhandlinger i Wien med USA om atomaftalen fra 2015.

Iran har officielt budt det velkommen, at USA har sendt signaler om, at USA's sanktioner vil blive ophævet, hvis iranerne vender tilbage til atomaftalen fra 2015.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også