EnergiWatch

Nordex dæmper forventninger i relanceret prognose

Den tyske vindmølleproducent Nordex har mandag aften genintroduceret en prognose for 2020, og den er ringere end den oprindelige fra årets start.

Foto: Nordex

Koncernen regner med at nå en omsætning i hele året på 4,4 mia. euro samt en driftsmargin, målt på EBITDA, på 2 pct. eller omkring 88 mio. euro.

Desuden sætter Nordex et strategisk mål for 2022 om en omsætning på 5,0 mia. euro, mens overskudsgraden ses ende på 8 pct.

Forventningerne til 2020 skal sammenlignes med den prognose, som Nordex lagde frem i starten af året, inden koncernen tilbage i maj trak den tilbage på grund af coronapandemien. Dengang lød buddet på en potentielt større omsætning i intervallet 4,2-4,8 mia. euro, mens driftsresultatet var ventet dobbelt så stort i 160-240 mio. euro.

Analytikerne venter ifølge Bloomberg News en omsætning i 2020 på 4,39 mia. euro, mens EBITDA-resultatet ses lande i 94 mio. euro.

"Effekterne af den igangværende covid-19-pandemi har påvirket koncernens aktiviteter negativt på en række områder, da produktion og projekter er blevet påvirket af forstyrrelser i forsyningskæden og gældende restriktioner for bevægelse af varer og mennesker," hedder det i en meddelelse fra vindmølleproducenten.

Nordex har desuden lagt sine tal for de første ni måneder af året frem, og de vidner om fremskridt. Omsætningen gik nemlig op til 3,2 mia. euro mod 1,9 mia. euro i de første tre kvartaler af 2019. Driftsresultatet steg desuden til 70,8 mio. euro mod 60,2 mio. euro, men dermed er overskudsgraden faldet til 2,2 pct. fra 3,1 pct. et år før.

Ordrebogen var ved udgangen af september på 7,9 mia. euro mod 8,1 mia. euro ultimo september 2019.

Mere fra EnergiWatch

Dansk udbud ender i forventet fiasko

Trods 1,2 mia. kr. i puljen tiltrak det teknologineutrale udbud ikke et eneste bud. En naturligt resultat af en ubrugelig udbudsmodel, fastslår Dansk Energi, der i lighed med flere af de største aktører vil have puljen overført til forlængelse af udligningsordningen.

Wind Denmark jubler over tomt udbud

Det fuldstændige fravær af bud i det teknologineutrale udbud viser, at der ikke er behov for statslig understøttelse af landvind, mener organisationen, der dog også kritiserer udformningen af udbuddet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs