Olieprisen ser ud til at falde for anden uge i streg efter kvotefusk

Olieprisen ser ud til at dykke for anden uge i streg, og det vil første gang siden derouten i april, skriver Bloomberg News. Det skyldes bl.a. en overskridelse af de aftalte produktionskvoter.
Foto: Bloomberg/Bloomberg
Foto: Bloomberg/Bloomberg
AF RITZAU FINANS

Olieprisen har udsigt til at dykke for anden uge i streg. Det vil i så fald være første gang siden prisens deroute i april.

Det skriver Bloomberg News.

Der er særligt to faktorer, der har været med til at drive prisen ned gennem ugen.

Ifølge Bloomberg News viser data, at De Forenede Arabiske Emirater siden juli har overskredet den produktionskvote, der blev aftalt i foreningen for olieproducerende lande, Opec.

Dertil kommer, at markedet fortsat er bekymret for en afmatning i efterspørgslen som følge af de nye udbrud af coronavirus.

En tønde WTI-olie handles fredag eftermiddag til 37,69 dollar per tønde, hvilket er et fald på 5,6 pct. siden ugens start, mens Brent-olie handles i 40,22 dollar - et fald på 4,5 pct.

Desuden, skriver Bloomberg, er der i øjeblikket den største grad af "contango" siden maj. Et " contango-marked betyder, at oliefutureskontrakter handles med en præmie til spotprisen, så oliehandlere kan tjene penge ved at købe olie i spotmarkedet.

Det betyder, at det kan være fordelagtigt at opmagasinere råolie på chartrede skibe, som dermed benyttes som flydende lagerplads - noget, som det danske rederi Torm blandt andet har tjent mange penge på i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også