Olien i minus i USA - falder 300 pct.

Investorerne løber alt remmer og tøj kan holde ved synet af en olietønde.
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Papirsolie er i disse dage meget mere værd end rigtig olie, og der er i USA ikke mange købere, som faktisk ønsker sig at få tønderne bragt til døren.

Derfor dropper den toneangivende oliefuture i USA mandag helt utroligt under nul for en tønde, hvilket aldrig nogensinde tidligere er sket.

"Der er ikke meget, som kan forhindre det fysiske marked i akut at falde på kort sigt. Raffinaderierne afviser tønder i et historisk niveau, mens amerikanske lagerniveauer spurter op til kanten," siger Michael Tran, direktør for global energistrategi hos RBC Capital Markets, til Bloomberg News.

"Markedskræfterne vil påføre endnu mere smerte, indtil vi når en hård bund, eller Covid-19 forsvinder, hvad end der måtte komme først, men det ser ud til at være den sidste."

Prisen på den toneangivende oliefuture, WTI til levering i maj, falder mandag med mere end 100 pct. - ja, faktisk - til langt under nul. Helt bestemt til minus 35,60 dollar per tønde mod positive 18,27 dollar per tønde fredag aften. Et fald på næsten 300 pct.

Det skyldes, at futuren udløber fredag, og investorerne betaler en meget stor pris for at komme ud af investeringen og rulle den over til juni-futuren, som dog også faldet med 16,2 pct. til 20,98 dollar per tønde. Bare for at slippe for at få olien leveret.

Den globale efterspørgsel på olie er blevet smadret af coronaudbruddet. Investeringsbankerne taler om et fald i efterspørgslen i april og maj på op mod 20 pct. globalt, og derfor har påskens aftale i Opec+ om at reducere produktionen med 10 pct. ikke hjulpet alverden.

Især i USA er udfordringen stor, da lagerkapaciteten her er mere fyldt end eksempelvis i Europa.

"Alt for meget olie, og ikke noget sted at putte den," kommenterer Kit Juckes, seniorstrateg hos Société Générale, over for Financial Times.

Det hører også med til billedet, at den aftalte reduktion i Opec+ på 9,7 mio. tønder om dagen tager udgangspunkt i niveauet for produktionen i 2018, og derfor er den aftalte reduktion ikke på reelle 10 pct. i forhold til produktionen i marts 2020.

Markedspladsen CME havde tidligere mandag ifølge Bloomberg News bekræftet, at futuren rent faktisk kunne handles i negativt territorium. Altså, at man får penge for at modtage en tønde olie, hvis man køber futuren i det tilfælde.

"Det er nu muligt for kun maj-futuren af prissætte negativt," kommenterer en talsmand for CME i en mail.

Og det er altså nu sket.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også