Medie: Rusland siges at tilpasse statsbudget til oliepris på 20 dollar

Rusland er ifølge unavngivne kilder i Bloomberg News igang med at tilpasse statsbudgettet til en ny oliepris.
Arkivfoto: Neill Cooper/ Reuters/ Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Neill Cooper/ Reuters/ Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINAnS

Selv om olieprisen torsdag er handlet op på udsigterne til en aftale mellem Rusland og Saudi-Arabien om at reducere olieproduktionen, så er Rusland i færd med at tilpasse sit statsbudget til en oliepris på 20 dollar per tønde.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til unavngivne kilder.

Den russiske regering vil på baggrund af de faldende olieindtægter øge sin gældsætning, og landet vil derfor skulle sælge rubelobligationer for 1,0-1,5 billioner rubel mere end de oprindeligt planlagte 2,3 billioner rubel. Statsunderskuddet vil nemlig ende på omkring 3-4 billioner rubel i 2020.

Uroen på markederne har dog også ramt den russiske stats løbende gældssalg, der normalt sker hver uge, men som for tiden er på pause. Samtidig har usikkerheden betydet, at prisen, staten skal betale for at låne, er steget, da den tiårige rente i Rusland er steget med mere end 0,5 pct.point siden nytår.

Den russiske referenceolie, Ural Crude, handles under 20 dollar, og det vil ifølge investeringsbanken Citigroup betyde, at landets statsunderskud vil vokse til 2 pct. af BNP i 2020.

Rusland har indtil nu ikke været så hårdt ramt af coronapandemien, men landet står over for en omfattende nedlukning, som er ved at blive sat i værk, og det ventes også at lægge pres på økonomien og statens finanser.

Prisen på olie er torsdag steget med 22,6 pct. til 24,89 dollar per tønde i USA fra 20,31 dollar onsdag. Det store løft er sket på baggrund af to nyheder, først at Kina skulle udnytte de lave priser til at fylde sine nødlagre, og dernæst, fordi USA's præsident Trump på Twitter har annonceret, at en aftale om produktionsnedskæringer mellem Rusland og Saudi-Arabien er på vej. Det er dog sidenhen blevet skudt ned af både russerne og saudierne, som dog har indkaldt til et hastemøde i Opec+.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også