EU forbyder ikke-nødvendig indrejse i 30 dage

Der lukkes for indrejse til 27 europæiske lande som følge af coronavirus.
Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU & POLICYWATCHEU's stats- og regeringschefer er på et møde tirsdag aften blevet enige om at forbyde ikke-nødvendige rejser til EU i 30 dage. Forbuddet gælder borgere fra tredjelande. Borgere fra fem lande er undtaget. EU-præsident Charles Michel bekræfter beslutningen på et pressemøde, efter at EU's stats- og regeringschefer har holdt et møde på videokonference. Beslutningen er begrundet med, at man vil forsøge at bremse spredningen af coronavirus, som i ugevis har haft et godt tag i Europa. Norge, Schweiz, Island, Liechtenstein og Storbritannien er ikke omfattet af rejserestriktionerne. Sverige lukker grænserne Restriktionerne i EU kommer under en uge efter, at USA's præsident, Donald Trump, forbød alle rejser fra Europa til USA i 30 dage for at forhindre spredning af coronavirus. På tirsdagens møde havde EU-landene også en svær diskussion om de interne grænser, efter at en del EU-lande har indført restriktioner. Det fortæller EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. "Det var en intens diskussion. Det stod klart, at vi skal passe meget på med vores indre marked. Det er det vigtigste instrument, vi har i vores økonomi, og det er af største betydning, at vi holder det indre marked åbent," siger hun. Senest i rækken af europæiske lande til at lukke sine grænser var Sverige, der tirsdag aften lukkede grænserne i foreløbig 30 dage. Italiens premierminister, Giuseppe Conte, advarede tirsdag ifølge en regeringskilde sine kolleger i de øvrige EU-lande om, at coronavirus forårsager en "socioøkonomisk tsunami" i hele Europa. Han advarede om, at intet EU-land vil være uberørt af denne "tsunami" og opfordrede til økonomisk hjælp. Et længe planlagt topmøde i Bruxelles i næste uge bliver holdt som videokonference. Det blev landene enige om tirsdag.

EU's stats- og regeringschefer er på et møde tirsdag aften blevet enige om at forbyde ikke-nødvendige rejser til EU i 30 dage. 

Allerede abonnent?Log ind her

Læs hele artiklen

Få adgang i 14 dage for 0 kr. Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.

Med din prøveperiode får du:

  • Adgang til alle låste artikler
  • Modtag vores daglige nyhedsbreve
  • Fuld adgang til vores app
  • Skal indeholde mindst 8 tegn samt tre af disse: Store bogstaver, små bogstaver, tal, symboler
    Skal indeholde mindst 2 tegn
    Skal indeholde mindst 2 tegn

    Få fuld adgang til dig og dine kollegaer

    Start et gratis virksomhedsprøveabonnement

    Del artikel

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

    Nyhedsbrevsvilkår

    Forsiden lige nu

    Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

    Norlys forbereder sig på det næstværste

    For abonnenter

    Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

    Tilfredshed med CCS-udspil

    For abonnenter

    Læs også