Energiselskaber venter at have fælles havvindselskab klar i 2020

Spanske EDP Renováveis og franske Engie har torsdag underskrevet en endelig aftale om et joint venture inden for havvind, der skal blive en realitet i første kvartal.
Foto: Regis Duvignau/REUTERS / X00095
Foto: Regis Duvignau/REUTERS / X00095
AF RITZAU FINANS

Det spanske energiselskab EDP Renováveis og franske Engie annoncerede allerede i maj sidste år, at de ville slå pjalterne sammen inden for havvindområdet, og i løbet af første kvartal i år ventes det at blive en realitet.

De to energiselskaber har torsdag underskrevet en endelig aftale om at etablere et fælles joint venture-selskab, som skal fokusere på at udvikle både flydende havvind og havvind med faste fundamenter.

Det fremgår af en meddelelse fra EDPR og Engie torsdag aften.

Allerede i maj sidste år løftede de to europæiske selskaber sløret for planerne om at slå sig sammen inden for havvindområdet og dermed kombinere deres aktiver i et fælles selskab.

Sammen har EDPR og Engie havvindmølleprojekter under konstruktion med en kapacitet på 1,5 gigawatt (GW), ligesom de tilsammen har projekter med en kapacitet på 3,7 GW under udvikling.

Samarbejdet bliver dog først endeligt til en realitet, når de to energiselskaber har fået en række betingelser på plads - herunder en godkendelse fra EU-Kommissionen.

Det fælles selskab, som EDPR og Engie hver især vil eje halvdelen af, ventes at være i drift i løbet af første kvartal i år.

I meddelelsen skriver selskaberne, at de vil "arbejde sammen om at blive en global leder i sektoren".

Den danske energikoncern Ørsted er lige nu den største udvikler af havvind på verdensplan, og selskabet har opført havvindprojekter med en samlet kapacitet på omkring 5,6 GW.

Derudover er det danske selskab i gang med at opføre omkring 4,3 GW, ligesom selskabet har sikret sig rettighederne til at bygge næsten 5 GW til sammen i USA, Europa og Taiwan.

Møllegiganter annoncerede flere ordrer i fjerde kvartal 

Fransk energikoncern bag ordre til Nel  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også