EnergiWatch

Hedgefond øger satsning på NKT-kursfald

Amerikansk hedgefond fortsætter med en øget satsning på kursfald i NKT-aktien, lyder det i en melding fra Finanstilsynet.

Foto: Lærke Posselt

Den amerikanske hedgefond MIC Capital Partners (Public) (US) IM, LLC fortsætter med at øge sin satsning på kursfald i aktien i NKT.

Det fremgår af en melding fra Finanstilsynet torsdag aften.

Fonden har nu en shortposition svarende til 0,94 pct. af aktierne i NKT mod 0,80 pct. for 10 dage siden. I starten af oktober havde fonden en position på 0,70 pct. af aktierne.

At shorte – eller gå kort i – en aktie er at spekulere i kursfald. Det sker ved at låne en portion aktier i et selskab, som sælges, i håb om at aktien er faldet i værdi, når den skal genkøbes og tilbageleveres.

NKT-aktien steg torsdag 3,4 pct. til 132,90 kr.

NKT nedsables efter regnskab i negativt marked

NKT over halvvejs med fyringer

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere