EnergiWatch

Kina hævder at være enig med USA om dele af handelsaftale

USA og Kina er ifølge nyhedsbureau enige om "principper" i ny handelsaftale. USA beretter om store fremskridt.

Foto: Damir Sagolj/Reuters/Ritzau Scanpix

USA og Kina er nået til enighed om principperne i en ny handelsaftale under forhandlinger.

Det rapporterer det statslige kinesiske nyhedsbureau, Xinhua.

"De to sider har gennemført seriøse og konstruktive diskussioner om, hvordan man adresserer de største bekymringer, og de er nået til enighed om principperne," skriver Xinhua på sin hjemmeside.

Det Hvide Hus har endnu ikke bekræftet, at der skulle være indgået en delaftale.

USA's særlige handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, og finansminister Steven Mnuchin oplyser dog, at parterne bevæger sig fremad.

"De har gjort fremskridt på en række områder og er i færd med at løse udestående problemer," siger Robert Lighthizer ifølge Reuters.

Lighthizer og Mnuchin talte fredag i telefon med den kinesiske vicepremierminister, Liu He, om en midlertidig aftale mellem USA og Kina.

Forhandlingerne vil nu fortsætte, men på et lavere embedsniveau, oplyser Robert Lighthizer.

Kina og USA har i halvandet år udvekslet slag i en eskalerende handelskrig, hvor parterne skiftevis har forhøjet toldsatserne på hinandens varer.

Det var planen, at USA's præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jinping, skulle mødes på Apec-topmødet i Santiago senere på måneden.

Chiles præsident, Sebastian Piñera, måtte dog onsdag aflyse mødet på grund af udbredte uroligheder i landet.

Dermed blev der sået tvivl om, hvorvidt forhandlingerne på øverste niveau mellem USA og Kina ville blive til noget.

Kina og USA tæt på at færdiggøre dele af handelsaftale

Bekymringer om dato for handelsaftale sænker oliepriserne 

Mere fra EnergiWatch

Green Power Denmark roser "historisk aftale"

Danmark bevæger sig med ny klimaaftale mod en grønnere, friere og mere elektrisk fremtid, lyder det fra brancheorganisation, mens projektudvikler kalder det ”afgørende”, at det vil gøre det lettere og hurtigere at sætte vedvarende energianlæg op på land.

DI: Politikerne har taget ansvaret på sig

Ny aftale om grøn varme og vedvarende energi skruer gevaldigt op for tempoet på den grønne omstilling, mens den vil frigøre Danmark fra brugen af russisk gas, lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs