EnergiWatch

MHI Vestas snupper testcenter for næsen af Siemens Gamesa

Møllerne på 10-12 MW er knap blevet fæstnet til havbunden, før MHI Vestas vil begynde at teste møller på op til 20 MW. Vestas lejer sig ind i ny testhal, der forventes at stå klar i januar 2021.

Foto: MHI Vestas

Havvind har i øjeblikket rasende vokseværk, og nu har MHI Vestas booket sig ind i en kommende testhal i det nordlige Fyn, hvor der skal testes møller med kapacitet på op til 20 MW.

Det skriver Børsen.

Testhallen bygges af den erhvervsdrivende fond Lindø Offshore Renewables Center (Lorc), og ifølge adm. direktør Torben Lorentzen er størrelsen på den nye hal, som bliver 2.250 kvm, ikke grebet ud af luften.

"Vi afsøgte behovet hos de tre store producenter og spurgte, hvor store møller de har i tankerne. I fortrolighed fik vi nogle pejlemærker for, at møllerne bliver endnu større end de 12 MW, som GE er på vej med, og så gik vi i gang med at skaffe finansiering," siger han til Børsen.

På trods af at serveretten til de store møller er blevet givet MHI Vestas, er det ikke sådan, at markedsførende Siemens Gamesa sveder. De bygger blot blot en teststand selv i stedet.

"Når vi nu ikke har et slot på Lorc til at teste møller på det tidspunkt, bygger vi en teststand selv og får testet det, der er nødvendigt for os at teste i det slot, hvor MHI Vestas er inde hos Lorc," siger offshore forskningschef for Siemens Gamesa, Per Hessellund Lauritsen, der også sidder i Lorc’s bestyrelse, til Børsen.

Det forventes, at den nye testhal står klar i januar 2021, da MHI Vestas presser på for at komme i gang.

Macquarie køber Siemens Gamesa-projekt

Vestas-møller skal producere grønnere stål

Mere fra EnergiWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs