EnergiWatch

Dansk firma får kinesisk elbilproducent med om bord

En kinesisk elbilproducent har lagt et tocifret millionbeløb i et ungt nordjysk selskab, der har opfundet en brændselscelle, der kører på træsprit.

Foto: /ritzau/Jens Dresling/

Blot fem måneder efter selskabet Blue World Technologies blev stiftet, har en række mindre kinesiske investorer sammen med Gumpert Aiways skudt 45 mio. kr. i den danske virksomhed. Det skriver Børsen.

Blue World Technologies har opfundet en brændsescelle, der kører på metanol og dermed er mere miljøvenlig end benzin og diesel. Planen er, at Blue World Technologies' brændselscelle skal bruges i flere tusinde biler i kombination med batterier for at give dem større rækkevidde, skriver Børsen.

En ambition der sandsynligvis også vil medføre, at de 45 mio. kr. hurtigt får ben at gå på, lyder det fra medstifter og adm. direktør, Anders Korsgaard.

"Når man går efter noget med køretøjer og hjul, så tager man også hul på noget af det dyreste og mest ambitiøse, man kan kaste sig over," siger han til Børsen og oplyser, at selskabet derfor også allerede øjner en ny investeringsrunde i efteråret, der skal give firmaet en værdi på over en halv mia. kr.

Nyt anlæg skal bane vejen for grøn transport

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere