EnergiWatch

Lettede NKT-investorer belønnede regnskab

Kabelproducenten NKT sprang op uden for det danske C25-indeks efter offentliggørelsen af årsregnskabet for 2018.

Uden for C25 blev kabelproducenten NKT, der ellers har været under et solidt pres på børsen det seneste år, belønnet med en stor stigning i kølvandet på offentliggørelsen af selskabets årsregnskab, der også bød på lancering af en ny spareplan.

NKT vil skære ned på sine omkostninger, og derfor skal omkring 130 administrative stillinger fjernes.

Årsregnskabet viste et markant fald i både omsætningen og indtjeningen i fjerde kvartal af 2018, og samtidig fastholder selskabet de tidligere udmeldte forventninger om et stort fald i driftsresultatet for kabelaktiviteterne i 2019.

Aktien i NKT steg alligevel 5,8 pct. til 121,40 kr.

"Jeg tror ikke så meget, at det er selve regnskabet, der får aktien til at stige. Det er mere situationen, som NKT er i, og at der er tegn på bedring," siger Nikolaj Holmsgaard, ansvarlig for aktiehandel hos ABG Sundal Collier.

"De fastholder guidance for 2019, og vi ser den nettorentebærende gæld komme ned. Der har været spekulationer om, hvorvidt de skulle refinansiere sig, så det er selvfølgelig betryggende, hvis man har været nervøs for det."

NKT's topchef: Vi bliver endnu mere ramt i 2019 

NKT taber stort i rædselsår 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs