EnergiWatch

Aftale om grønne biler har en sort bagside

Trods udsigt til flere elbiler i udvalgte lande så erkender minister, at en ny EU-aftale om CO2-reduktion risikerer at blive udvandet.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

En ny EU-aftale, der blev indgået kort før jul, har flere sorte sider for klimaet, selvom den overordnede målsætning er at skrue væsentligt ned for diesel- og benzinbilernes udledning af CO2.

Det skriver Jyllands-Posten.

På den grønne side blev det vedtaget, at en gennemsnitlig europæisk personbil i 2030 skal udlede 37,5 pct. mindre CO2 end i 2021, hvilket er markant mindre end de 20 pct., som bilindustrien pressede på for. Til gengæld fik bilfabrikkerne en "bonusordning", der rummer en sort bagside.

Hver gang producenter sælger en elbil i de EU-lande, hvor elbilerne fylder mindst i den samlede bilflåde, så tæller bilen knap dobbelt, når man gør op, hvor mange elbiler den enkelte fabrikant har solgt i alt. Bliver det tal tilstrækkelig højt, får producenten rabat på kravet om, hvor meget CO2-udledningen skal reduceres i diesel- og benzinbilerne.

"Man vil kunne risikere en udvanding af det overordnede reduktionsmål," skriver energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en mail til Jyllands-Posten.

Elbiler kom ikke på finanslov trods ønske fra Løkke

"Christianborg-fnidder" forsinker aftale om elbiler

Danmark vil indføre EU-stop for fossilbiler i 2030

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere