EnergiWatch

Kirke klager over møller på Lolland

Bispesædet på Lolland-Falster har indgivet klage over to vindmølleparker, der "vil skæmme kirkens omgivelser".

Foto: Holstebro Kirke

Hos Lolland-Falsters Stift fik man ikke medhold i sin første klage, men nu er bispesædet klar med en ny.

Det skriver Tv Øst.

Sagen handler om vindmølleprojektet Rødby Fjord III og tre vindmøller, der skal opstilles ved Skodsebølle. Her har byrådet i Lolland Kommune allerede vedtaget, at møller kan blive opstillet. Men udfordringen er, at Loland-Falsters Stift mener, at det vil omkranse Landet Kirke og Græshave Kirke med vindmøller. Det "vil skæmme kirkens omgivelser," mener Carsten Kruse, der er stiftskontorchef ved Lolland-Falsters Stift. Af samme årsag har bispesædet gjort indsigelse mod det.

Den tekniske direktør i Lolland Kommune, Bjarne Hansen, siger til mediet, at den nærmeste mølle til kirkerne er 1,4 km. Han forklarer samtidig, at visualiseringer viser, at der ikke vil være markante ændring eller forringelser ved projekterne.

Tv Øst skriver, at planloven gør det muligt for statslige myndigheder som eksempelvis kirkerne at nedlægge veto i sager som denne, og det var netop, hvad biskop Steen Skovsgaard gjorde, da han kom med indsigelse til lokalplanen tilbage i marts.

Denne indsigelse blev dog afvist af Erhvervsstyrelsen. Men nu mener man på stiftskontoret, at Erhvervsstyrelsen har fejlet i sin sagsbehandling, og man har derfor klaget til Erhvervsministeriet.

"Det sagsforløb, vi har været i i forbindelse med Erhvervsstyrelsens behandling, har vi påklaget til Erhvervsministeriet, fordi vi mener, at der fejl i sagsbehandlingen," siger Carsten Kruse til Tv Øst.

Kirken forsager sort energi

Paven går ind i klimadebat: Folk, der tvivler på klimaforandringer, er dumme

Omstridt vindmølleveto er skrevet ind igen i lovforslag

Kirken mister vetoret i vindmøllesager

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere