Se havvind som en erhvervsstyrke

Debat: Danmark skal fastholde sin position som førende på havvind. Men rederier som er aktive indenfor eksempelvis opsætning af havvindmøller har dog en udfordring, da de skattemæssigt er ringere stillet end konkurrenterne.
Foto: Fred.Olsen Windcarrier
Foto: Fred.Olsen Windcarrier
Af Martin Lidegaard, MF (RV) og finansordfører, Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien og Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier

Danmark kan noget særligt på havvind. DONG Energy, MHI Vestas, Siemens-Gamesa, Bladt Industries, A2SEA – listen er lang over de virksomheder, som skaber værdi af alt det, som vi danskere kan. Vi er et foregangsland, hvilket brede energipolitiske forlig og fremsynet erhvervspolitik heldigvis har understøttet.

Vindmølleindustrien konstaterede i branchens årlige opgørelse, at 2016 igen gav vækst i den styrkeposition, som vindenergi udgør i Danmark.

Vindmøllebranchen beskæftigede i 2016 næsten 33.000 årsværk inklusiv energiselskaberne og antallet af fuldtidsbeskæftigede er dermed steget uafbrudt siden 2013. Senest stigningen fra 2015 til 2016 var på hele 6,2 pct.

Det kan kobles med den maritime offshore, hvor Danmark har ca. 2.000 søfolk, samt over 600 rederiansatte i land. Mange af disse rederier er aktive indenfor havvind, hvor danske skibe i dag løser opgaver på globalt plan. Vi kan altså noget særligt her.

Havvind er et væsentligt element i den samlede vindsektor, som i 2016 bidrog med en eksport på over 55 mia. kr. Det skal ses i lyset af, at havvind er blevet en mere og mere effektiv, grøn energiform, som kan bidrage stort til den politisk ønskede omstilling af vores energiforsyning. Der er altså en klar sammenhæng mellem det vi gør herhjemme, og den markante efterspørgsel efter danske services og produkter på eksportmarkederne ude i verden.

Det skal der blive ved med at være, og derfor bør der fortsat være ambitioner på havvind, når man taler dansk energipolitik efter 2020. En ambitiøs og fremsynet grøn omstilling i Danmark bør således indebære en energipolitik i det næste årti, som skaber basis for en fortsat udbygning med vindenergi – også til havs.

Når det kommer til at gribe de muligheder for værdiskabelse, som følger af Danmarks ambitiøse energipolitik, så skal vi også tænke i rammevilkår. I dag har de rederier som er aktive indenfor eksempelvis opsætning af havvindmøller en udfordring, da de skattemæssigt er ringere stillet end konkurrenterne i eksempelvis England, Norge, Holland og Tyskland. Det bør der politisk tages hånd om – og allerede med den kommende finanslov. For kun med lige vilkår vil danske rederier kunne fortsætte med en stor værdiskabelse i den del af vindsektoren.

Den danske tilgang og historik på havvind er et glimrende eksempel på, at man bør tænke erhvervs- og energipolitik sammen. Alene de muligheder, der ligger i Nordsøen forpligter os til det, og vi skal holde fast i vores forspring. OECD forudser en 12-dobling af antallet af jobs indenfor havvind frem mod 2030. Det er oplagt, at erhvervsliv og det politiske niveau står sammen om, at vi som land udnytter det potentiale, samtidig med at vi fortsat bidrager med prisdygtig, grøn energi til Danmarks grønne omstilling.   

Merkel træder forsigtigt på den tyske el-speeder 

Sidste pip er ikke sagt i sag om 2,3GW skotsk havvind 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også