Afgørelse om Robin Rigg-havvindmølleparken under opsejling

Den britiske højesteret, Supreme Court, forventes torsdag at komme med en afgørelse i appelsagen om offshore-tvisten mellem MT Højgaard og Eon.
Foto: Vestas
Foto: Vestas

Den flere år gamle tvist mellem MT Højgaard og Eon om den 174MW store Robin Rigg offshore vindmøllefarm i Skotland, forventes at blive afgjort i den engelske højesteret på torsdag d. 3. august.

Det skriver Renews.

Sagen drejer sig om, at det danske selskab tilbage i 2007-2009 designede, fremstillede og installerede fundamenter til havvindmølleparken. Senere blev der konstateret svaghed i betonsamlingerne pga. fejl i den dengang gældende internationale standard.

Eon mener som bygherre på projektet, at MT Højgaard er ansvarlig for problemerne, og derfor skal betale erstatning i for at få dem udbedret. MT Højgaard påpeger derimod, at man blot fulgte den gældende standard, Eon som bygherre krævede, hvilket fritager dem for ansvaret.

MT Højgaard fik medhold i 2015

Retten bestemte sig i december 2015 for at acceptere appelsagen fra Eon, efter at MT Højgaard var blevet frikendt af en britisk appelret.

I første omgang tabte MT Højgaard dog sagen i 2014.

I 2015 satte MT Højgaard 195 mio. kr. til side i sit regnskab for at dække eventuelle omkostninger i forbindelse med sagen.

MT Højgaard holder på forventninger efter første kvartal MT Højgaard skal i retten i appelsag i Storbritannien MT Højgaard får igen medhold i sag om fundamenter Så vilde er MT Højgaards advokatregninger  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også