EnergiWatch

Havmøllekapacitet vil femdobles frem mod 2025

Kapaciteten af havvind vil vokse fra 14,7 GW til 71 GW, viser beregninger i ny rapport.

Foto: PR Nordex

Frem mod 2025 vil den installerede offshore-vindenergikapacitet stige til 71 gigawatt (GW), hvilket vil være en femdobling i forhold til de 14,7 GW, der var installeret globalt ved slutningen af juni.

Det viser beregninger i en rapport fra Bloomberg News Energy Finance (BNEF), som begrunder vækstforventningen med faldende priser på vindenergi som følge af anvendelse af større og mere effektive vindmølleturbiner.

"Hastigt faldende energipriser har i de seneste 18 måneder skubbet offshore-vind fra en nichesektor og over i den mere "mainstream" del af området for vedvarende energi," siger David Hostert, der er vindansvarlig hos (BNEF), i rapporten ifølge Bloomberg News.

Den største, enkeltstående bidragsyder til væksten vil ifølge rapporten være Kina, som står til at have en samlet kapacitet på 21,5 GW i 2025. Det vil svare til knap en tredjedel af den samlede installerede kapacitet på verdensmarkedet.

Til sammenligning var der blot installeret 1,6 GW i Kina ved udgangen af første halvdel af 2017.

I øjeblikket er Storbritannien markedsleder inden for offshore-vindenergi med en installeret kapacitet på 5,4 GW. Herefter følger Tyskland med en kapacitet på 4,1 GW, mens Kina indtager en tredjeplads.

Tyskerne forbyder negative bud på havmølleprojekter

Vattenfall får grønt lys til stor skotsk vindpark

Nordsø-strategi splitter vandene

Regeringens VE-finansiering anklages for at være ulovlig 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs