Vestas skal opføre København-park i USA

Med den femte ordre inden for det seneste døgn fortsætter Vestas sin tour de force på kvartalets sidste dag, hvor sidste års ordrehøst for perioden er overhalet.
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas

I dagens årle timer lignede det, at Vestas var på vej mod sit dårligste andetkvartal siden 2012. Men med – foreløbigt – tre ordreannonceringer på kvartalets sidste dag, ser situationen pludselig noget anderledes ud. Inklusiv yderligere to ordrer i går har vindmølleproducenten på mindre end 24 timer annonceret ordrer for 505MW.

Denne gang er det 70MW, der skal leveres til USA. Det er igen eksekveringen af en tidligere indlagt komponent-ordre, og igen er det V110-2.0MW-møllerne der skal leveres, om end der modsat i flere andre tilfælde tidligere på dagen ikke er tale om boostede versioner af møllen. Den samlede møllepark er således på 80MW.

Ordren bærer det for Vestas relativt velklingende navn "Copenhagen", og møllerne – der dog fabrikeres på anlægget i Colorado – skal placeres i delstaten New York.

Det er EDF Renewable Energy, der har lagt ordren, der dermed er en delvis udmøntning af den aftale franskmændende har indgået med Vestas. EDF annoncerede således i januar, at selskabet frem mod 2020 ville opføre 3GW vind i USA gennem aftaler med foruden Vestas også GE og Siemens Gamesa.

"EDF Renewable Energy og Vestas har et stærkt og succesfuldt partnerskab på mere end 2GW, og vi er beæret over at føje vindmølleprojektet Copenhagen til den portefølje," siger Vestas' amerikanske pressechef, Chris Brown.

Med ordren er Vestas klokken 11 fredag formiddag oppe på at have annonceret ordrer med en samlet kapacitet på 1.225MW i årets andet kvartal. Det er 101MW mere end sidste års kvartal. Samlet er årets annoncerede høst på 3.274MW.

Franskmænd indgår aftale på 3GW med turbinetrio

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også