
MHI Vestas har lejet transportskibet Vestvind til at installere sine store offshore-møller. Det fortæller selskabet, der er ejet af Vestas og Mitsubishi Heavy Industries, i en pressemeddelelse.
Skibet er i øjeblikket ved at installere MHI Vestas' V164-møller i Dong-projektet Walney Extension ud for den engelske vestkyst.
Vestvind, som er lejet af firmaet United Wind Logistics, skal øge selskabets fleksibilitet og effektivitet i installationen af vindmøllerne offshore.
Der skal efter planen installeres 40 eksemplarer af V164-møllerne i Walney Extension, som får en kapacitet på 330 megawatt (MW).