Nervøse investorer sender Vestas ned efter Trump-melding

Vestas-aktien falder med 2,4 procent på en ellers positiv børsdag. Nervøsiteten er ikke helt ubegrundet.
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas
AF RITZAU

Mens de fleste andre C20-aktier tager pæne spring opad i fredagens handel på fondsbørsen i København, så er Vestas gået i rødt.

Ved middagstid ligger aktien til et fald på 2,4 procent, og det hænger grangiveligt sammen med Donald Trumps udmelding om, at han vil trække USA fra Parisaftalen om klimaforandringer.

Det vurderer chefanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

"Jeg kan egentlig godt forstå det, for der er ingen tvivl om, at det her er med til at fremhæve en risiko, ved at skiftende politiske regimer også betyder skiftende opbakning til vindenergi," siger analytikeren.

Han mener dog ikke, at der er udsigt til, at flere lande vil udtræde af Parisaftalen.

Og der er heller ingen grund til at frygte, at de igangværende støtteordninger til grøn energi vil blive sløjfet før tid.

"Men støtten til vindmølleprojekter i USA er udformet som en skatterabat. Trump barsler med en skatteplan, hvor han vil sænke selskabsskatterne. Og hvis du skal betale mindre i skat, vil du også få mindre gavn af en skatterabat," siger Jacob Pedersen.

Han mener også, at det fortsat er usikkert, hvilken rolle vindenergi vil spille i den fremtidige amerikanske energiforsyning.

I takt med, at den teknologiske udvikling presser prisen på vindmøller ned, vil vindenergi dog efter alt at dømme fortsat være i spil.

Og så vurderer chefanalytikeren, at det fremover i højere grad bliver delstaterne frem for staten, der skal drive udviklingen mod en mere grøn energiforsyning.

Analytiker: Trumps farvel til Parisaftale effektløs på sigt

Fra "fejl" til "forbrydelse": Verdens reaktion på Trump

Trump trækker officielt USA ud af global klimaaftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også