Brancheforening: Dong-bud er en milepæl for grøn energi

Dongs nul-bud er kommet før forventet, fortæller en jublende vicedirektør i Dansk Energi. Han ser nye milliardindtægter for danske virksomheden,
Foto: Dong Energy
Foto: Dong Energy
AF RITZAU FINANS

Indtil nu har det krævet statslig støtte, hvis man skulle opføre havvindmølleparker og få det til at løbe rundt, fordi omkostningerne har været en del højere end ved konventionel strømproduktion.

Men det er historie nu. Dong Energy vandt torsdag i en budrunde retten til at opføre to tyske havmølleparker, som skal drives helt uden støtte.

Energiselskabet forudser, at man i 2024 - hvor parkerne skal tages i drift - vil være nået så langt i den teknologiske udvikling, at støtte ikke længere er nødvendig.

Og det får Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi, til at juble.

"Det er en fantastisk nyhed, som kommer før, at vi havde ventet det. Det er en afgørende milepæl for vindenergibranchen, at den kan levere strøm på markedsvilkår," siger han.

Anders Stouge forudser, at det kan få stor betydning for vindmølleindustrien ikke mindst i Danmark, at man ikke længere er lige så afhængig af statslige støtteordninger.

"Det kan betyde nye milliardindtægter for de danske virksomheder, der leverer komponenter og services til havvindmøller," siger han.

Vicedirektøren minder dog om, at der er en række strukturelle forudsætninger, der stadig mangler at blive opfyldt, hvis den grønne energi skal tage helt over.

"Vi skal fortsat have udbygget infrastrukturen, og vi skal have rettet op på CO2-kvotesystemet," siger han.

Når Dong Energy forventer, at man ikke længere er afhængig af støtte i 2024, skyldes det blandt andet, at man til den tid regner med at kunne råde over vindturbiner med en kapacitet på mellem 13 og 15 megawatt.

De største turbiner på markedet i dag produceres af MHI Vestas. De har en maksimumkapacitet på 9 megawatt.

Dong vinder tre tyske havmølleparker med historisk nulbud

Dong udvider i Tyskland

Efter Kriegers-godkendelse: Minister venter lavere pris på havvind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også