EnergiWatch

Siemens forventer øget konkurrence på havvind

Et konkurrencepræget havvinds-markedet kan blive endnu hårdere, da flere nye aktører vil have en bid af kagen, lyder det fra Siemens-direktør.

En i forvejen hård konkurrence bliver endnu hårdere med indtræden af nye spillere på markedet, mener Siemens Wind Power.

Det skriver Børsen.

"Der er flere store spillere, som vil ind på markedet i øjeblikket, og der er meget, meget hård konkurrence på et marked, der størrelsesmæssigt vil være til den lave side på kort og mellemlang sigt," siger Michael Hannibal, der er global direktør for havvindmøller i Siemens Wind Power, til avisen.

Han henviser til, at der allerede nu er konkurrence fra giganterne General Electric, Alstom og MHI Vestas. Men nu kommer der også flere asiatiske producenter, hvor f.eks. Hitachi prøver at komme inde på markedet, forklarer han.

Siemens ser også konkurrence fra solenergi, men Michael Hannibal fortæller, at solenergi komplementerer vind rigtig fint, og at det vil være sundt at have i et energimiks. Han frygter dog ikke, at solenergi vil udkonkurrere Siemens, da der vil være plads til begge.

Avis: Dong og Siemens er tæt på at sælge A2Sea

Siemens øger presset på vindleverandører

LM skyder gang i vingefabrik

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs