EnergiWatch

Dansk del af kinesisk tårnproducent i plus

Dansk-kinesiske Titan Wind tjener nu endelig penge på opkøbet til tidligere Vestas-fabrik i Danmark.

Efter knapt fem år i Danmark ser det nu ud til at vende for den dansk-kinesiske tårnproducent Titan Wind. Selskabet kommer nemlig ud af 2016 med en vækst i omsætningen på 60 mio. kroner til 240 mio. kroner samlet og et overskud efter skat på 16 mio. kroner. Det skriver Børsen.

Det kommer efter en årrække med store tab i Danmark - de første fire år tabte Titan Wind knapt 40 mio. kroner i Danmark.

"Der er ingen tvivl om, at der har været pres på, og især 2013 var et katastrofalt år. Vi har 200 ansatte her, som er afhængige af, at vi lykkes, men alt er blevet sjovere og nemmere nu," siger Michael Buus Nielsen, dansk direktør i Titan Wind, til Børsen.

Titan Wind Energy er i hjemlandet Kina den største leverandør af tårne til vindmøller, men har stort set kun salg til lokale producenter. For at ændre på det, købte selskaket i 2012 en lukningstruet tårnfabrik i Varde af Vestas. Sigtet var at komme tættere på bl.a. Vestas og Siemens, men ikke mindst Vestas var i dyb krise i 2012, og det gjorde starten for Titan Wind vanskelig i Danmark.

Gennembrudet begyndte dog så småt i 2013, da Titan Wind lykkedes med at hente Siemens Wind Power ind som kunde. Den første ordre fra Siemen til Titan Wind var på tårne til  35 styk 6 MW-møller til det britiske Westmost Rough-projekt ud for den engelske Yorkshire-kyst.

Vestas' gamle fabrik i Varde vinder Siemens-ordre 

Kinesisk tårnproducent køber op i Esbjerg 

 

Mere fra EnergiWatch

RWE sejrer i tysk soludbud

Det tyske energiselskab skal opføre en solcellepark i Nordrhin-Vestfalen i løbet af 2023 efter succes i ny udbudsrunde.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs