Solar-chefer henter samlet milliongevinst fra optionsprogram

Chefgruppe i Solar har valgt at indløse deres aktieoptioner, og de kan dermed se millioner tikke ind på bankbogen.
AF RITZAU FINANS

En kontant gevinst på næsten 2,1 mio. kr. er blevet høstet af Solars chefgruppe, der herudover kan glæde sig over, at der også er lagt ny såsæd i jorden i form af nye optioner til en anslået værdi på 1,5 mio. kr.

Selskabets bestyrelse tildelte i 2013 og 2014 optioner til direktion og ledende medarbejdere, og en række af medarbejderne har nu udnyttet deres optioner, oplyser Solar i en af to børsmeddelelser fredag.

Optionerne er vekslet til knap 2,1 mio. kr. kontanter ved afregning af differencen mellem udnyttelseskursen og afregningskursen på 381,23 kr.

I alt blev der indløst 18.114 aktieoptioner fra 2013 og 8.247 aktieoptioner fra 2014.

Alle chefgruppens aktieoptioner udstedt i 2013 er dermed indløst, mens der fortsat er 15.845 uudnyttede optioner fra 2014 med en udnyttelseskurs er 373,64 kr.

For 2017 har Solars chefgruppe fået tildelt 23.718 aktieoptioner med en udnyttelseskurs på 381,23 kr. Markedsværdien af det bundt optioner er opgjort til 1,5 mio. kr. ifølge Black-Scholes-modellen, oplyser Solar.

Solar-aktien ligger fredag eftermiddag i 388 kr.

Solar-chef: Vi satser på digitalisering

Solar slår egne forventninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også