European Energy vil tage patent på kæmpe lagringssystem

Dansk selskab kommer med en løsning på, hvordan man kan gemme grøn strøm til senere brug. "Perspektivet i dette er, at vi hurtigt kan skære ned på de fossile brændsler," forklarer Knud-Erik Andersen.
Foto: National Renewable Energy Laboratory
Foto: National Renewable Energy Laboratory
RITZAU

20 meter dybe vandbassiner tilsat grøn strøm fra vindmøller eller solceller kan vende op og ned på fremtidens energisystem.

Det danske private selskab European Energy har søgt patent på en metode, GigaStorage, der skal løse et af de store problemer i den grønne omstilling væk fra kul, olie og gas: Hvordan lagrer man klimavenlig strøm fra vedvarende energikilder?

Selskabet har siden 2004 udviklet eller opført vind- og solcelleparker i 12 europæiske lande for næsten 7,5 milliarder kroner, oplyser adm. direktør Knud-Erik Andersen.

"Perspektivet i dette er, at vi hurtigt kan skære ned på de fossile brændsler, som vi stadig gør stor brug af. Det samme gælder den store import af biomasse som flis og andet, siger Knud-Erik Andersen.

Løsningen består i at sende strøm fra møller og solceller gennem varmepumper eller elkedler. Så kan strømmen opvarme vandet i de dybe bassiner, når elprisen er lav, og flere måneder senere kan vandet bruges til fjernvarme.

Varmetabet hen over sæsonen er lavt, maksimalt 20 procent. Og da to tredjedele af befolkningen er tilsluttet fjernvarmenettet, kan størstedelen af danske forbrugere med tiden få billig og helt CO2-fri fjernvarme.

"Der er ingen øvre grænse for, hvor store anlæg vi kan bygge. Vi får en reguleringsmulighed, vi har savnet i Danmark," siger Knud-Erik Andersen.

Esbjerg kan blive det første sted, hvor GigaStorage rulles ud i et anlæg i stor skala om to-tre år. Teknikken er allerede delvist afprøvet i mindre skala i projekter i Vojens og Gram.

European Energy har sammen med DTU søgt støtte til et demonstrationsanlæg i Esbjerg fra Horizon 2020, EU's program for forskning og innovation. 

I Esbjerg håber man at skulle huse GigaStorage. Det siger Jesper Frost Rasmussen (V), 1. viceborgmester og direktør for Din Forsyning, der leverer vand og varme samt håndterer spildevand og affald for 100.000 borgere i Esbjerg og Varde kommuner. 

GigaStorage kan vende udviklingen, mener han. 

"Dette virker til at kunne blive en "game changer" i energipolitikken, så man virkelig kan få kædet systemerne sammen." 

"Det er rigtig interessant for os i Esbjerg og vil helt sikkert også være det i resten af landet og resten af verden, hvis det lykkes at få systemet kommercialiseret," siger viceborgmesteren.

I dag har Esbjerg så megen overskudsvarme fra sit forbrændingsanlæg, at man til tider må sende den direkte ud i Vadehavet. Det vil GigaStorage også kunne ændre på.

"Så kan vi fortrænge noget kul og erstatte det med 100 procent grøn energi. Det betyder billigere varmeregning," siger Jesper Frost Rasmussen.

"Åbne udbud vil være en enorm fordel for Danmark"

Dansk vindudvikler sikrer en mia. kr i europæiske finansieringsaftaler

European Energy fordobler resultatet

Masser af gamle møller i Danmark men kun lille potentiale for repowering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også