Siemens køber spansk grej til kystnær dansk vindpark

Spansk skibsværft skal klæde møllerne på den kommende forsøgsmøllepark Nissum Bredning behørigt på.
Foto: Navantia
Foto: Navantia

Siemens har lagt en bestilling ind på fire trebenede jacket-fundamenter hos det spanske værft Navantia. Fundamenterne og de medfølgende pæle til montering på havbunden skal anvendes på den kystnære forsøgspark Nissum Bredning, der skal installeres i Limfjorden. Den 28MW store park, der ejes af Nissum Bredning Vindmøllelaug og Jysk Energi, skal bestå af fire Siemens SWT-7.0-154 møller.

Nissum Bredning var det enlige projekt, der nåede at få del i den demonstrationspulje på 50MW, der blev vedtaget med energiforliget i 2012. For selv om puljen i 2015 var blevet søgt af projekter med en samlet kapacitet på 144MW, så besluttede den daværende V-regering at lukke ned for de resterende  22MW. Et ønske der blev en realitet med PSO-aftalen.

PSO-aftalen er på plads

Demonstrationsprojektet, der er sikret en fast afregning på 70 øre/kWh, skal teste forskellige potentielt omkostningsreducerende nytiltag. Heriblandt ikke mindst på fundamentsiden. Det nyskabende her er, at der er tale om et hybriddesign, hvor et gravitationsfundament af beton placeres oven på et jacketfundament.

Umiddelbart er det altså kun den sidste del, spanierne skal bygge for Siemens. Det kommer til at foregå parallelt med en anden opgave for vindmølleproducenten, oplyser værftet, der også skal konstruere 42 jackets til den britiske havmøllepark East Anglia One, der lige som Nissum Bredning skal drives af 7MW-møllerne. Leveringen til Limfjorden forventes at ske omkring midt på året.

Håndslag på dansk kystnær havmøllepark

Siemens bag nyt vestjysk testcenter til havvind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også