Pensiondanmarks vindpark i kontraangreb efter storkundes afvisning: I svigter grøn strøm og høster fede bonusser

Pensiondanmark og E.ON har oprettet en hjemmeside, der forsøger at sværte deres kunde til - et nonprofit-energiselskab i USA.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN

Budskabet er ikke til at tage fejl af.

Det texanske nonprofit-energiselskab Lower Colorado River Authority (LCRA) truer med at vende ryggen til den grønne omstilling og øge afhængigheden af olie og gas, når selskabet river en kontrakt med Pensiondanmark og tyske Eon itu.

Det koste millioner af dollar i bøder, som skal betales af de texanske elkunder, og som om det ikke var nok, har ledelsen i LCRA modtaget fuldfede bonusser på 440.000 dollar eller 3 mio. kr. i 2015.

Det, og meget andet, fremgår af hjemmesiden Keep Austin Green, der efter eget udsagn er sponsoreret af vindmølleparken Papalote Wind Creek 2, der ejes af Eon og Pensiondanmark.

Vindmølleejerne er så onde i sulet over, at LCRA har revet en aftale om at købe strøm i 18 år itu, at de har taget retsslige skridt imod den texanske kunde for brud på kontrakten, som har en værdi af ca. 2,1 mia. kr.

Ifølge LCRA har man ophævet kontrakten med Pensiondanmark og Eon for at spare elkunderne for millioner, da elpriserne er gået i dørken, og strømmen fra vindparken er ca. 200 pct. dyrere end markedsprisen.

Det lader sig gøre på grund af en klausul i kontrakten, lyder det fra energiselskabet, der afviser, at kritikken på Keep Austin Green har noget på sig.

"Intet har ændret sig i forhold til mængden af vindkraft, der produceres og forbruges i Texas. LCRA vender ikke ryggen til vedvarende energi," skriver LCRA i en mail til Finans.

Energiselskabet forklarer, at man har revet kontrakten itu, fordi det er uholdbart med de høje elpriser, og fordi en klausul gør det muligt, hvis der betales en bod på 60 mio. dollar eller 420 mio. kr. til modparten. Og den bod er LCRA klar til at betale, fordi det stadig vil blive billigere for dets elkunder.

Pensiondanmark ønsker ikke at stille op til interview.

Finans har skriftligt spurgt, hvorfor der står på hjemmesiden, at det koster elkunderne i Texas millioner at rive kontrakten over, når der er tale om en engangsudgift, som mere end opvejes af store besparelser.

Finans har også spurgt, hvad bonusser til LCRA-ledelse har med sagen at gøre, og hvorfor det fremgår af hjemmesiden, at LCRA vender ryggen til den grønne omstilling, når vindmøllerne bliver ved med at producere strøm, selvom kontrakten ophæves.

Det har Pensiondanmark ikke svaret på, men pensionskassen afviser, at man har står bag hjemmesiden Keep Austin Green.

"Siden er oprettet uden vores viden og medvirken. Vi kan forstå, at det er nogle ansatte i den amerikanske vindmøllepark, der har oprettet siden. Vi vil bede om, at henvisningen i bunden af siden til Papalote Creek II fjernes, så vi ikke fejlagtigt associeres med siden, men i sidste ende er det uden for vores kontrol," skriver Claus Lyngdal, chef for alternative investeringer i Pensiondanmark, til Finans.

 

 

Dansk pensionskasse i milliardstrid om amerikansk vindpark

Danica køber sig ind i KK Wind

Tysk kabelkoks rammer Dongs nye havparker

Sådan vil Venstre balancere sit 70 mia. store problem

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også