Dong jubler over gennembrud i måling af havvind

Med de første data fra verdens første radar til havvind er optimismen stor hos Dong Energy og amerikansk samarbejdspartner, som mener, at dette er banebrydende for branchen. 
SØREN DURAN DUUS

Glæden og optimismen er til at få øje på hos Dong Energy og energikoncernens amerikanske samarbejdspartner Smartwind Technologies, der har installeret et avanceret radarsystem, der indsamler tredimensionelle data om vindstrømme i havmølleparken Westermost Rough på den engelske østkyst.

Nu har Dong modtaget de første data fra radarsystemet, der er verdens første af sin slags.

"Dette er et kæmpe skridt for vores viden om vind," siger Nicolai Gayle Nygaard, der er teknisk ansvarlig for Beacon hos Dong Energy.

"Vi får 3D-billeder af vindstrømmene gennem havmølleparken minut for minut. Det er banebrydende for branchen. Vi er ikke længere begrænset til at måle vinden på et enkelt punkt – nu kan vi dokumentere vindfeltet for hele havmølleparken og kystområdet," forklarer Nicolai Gayle Nygaard videre i en pressemeddelelse.

Kan optimere møllernes ydeevne

Dataopsamlingen er først lige begyndt, men de første data giver allerede værdifulde oplysninger om, hvordan havmøllerne i Westermost Rough interagerer med det skiftende vindfelt. Hver uge indsamler radarerne så meget data, at datamængden overstiger Wikipedia i størrelse.

Formålet med Westermost Rough er at finde ud af, hvordan møllerne i havmølleparken skygger for hinanden, og hvordan der opstår slipstrømme bag havmølleparken. Det giver Dong ny viden om de komplekse vindstrømme gennem og omkring en havmøllepark. Det betyder i sidste ende, at den danske energikoncern bedre kan optimere møllernes ydeevne.

Beacon står for 'beamed radar for energy assessment and site conditions'. Projektet er både et R&D- og et teknologivalideringsprojekt og ledes af Dong Energy Wind Power.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også