EnergiWatch

Vind-duo køber en hel by for at gøre plads til vindmøller

Vattenfall og SE har landet købsaftaler med samtlige grundejere i et område nord for Tønder, hvor man gerne vil bygge vindmøller. Nu mangler blot kommunens velsignelse, før man kan rejse landets største vindmøllepark på land.

Foto: GE

Danmark kan stå klar til at få sin største vindmøllefarm på land, efter danske SE og svenske Vattenfall er blevet enige med 41 grundejere om opkøb af ejendomme ved Rejsby nord for Tønder. Det skriver Jydske Vestkysten.

Planerne om at købe de mange ejendomme i området, der svarer til en lille landsby, kom for en dag sidste efterår og skal til for at gøre plads til vindparken. Det er lykkedes de to selskaber at få aftale om at overtage alle matriklerne. Dog er ønsket om at bygge 54 møller på grundene reduceret til 48. Nu skal kommunen godkende projektet.

"Vi arbejder på fuld kraft og fremsender planen til Tønder Kommune i denne uge," siger projektleder hos Vattenfall, Henrik Kamp Justesen, til avisen.

Vindmølleparken kan tidligst stå klar om to år, og Vattenfall vil i alt investere 1,4 mia. kr. i mølleparken.

Klik på kommunerne for at se detaljer om vindmølleudbygningen her. Kortet er farvelagt efter udnyttelsen af de nuværende møller. Beregningen tager højde for den samlede vindudbygning i kommunen, den nuværende gennemsnitlige vindmølles kapacitet og afstanden fra denne til en stor, moderne vindmølle.

Fire ud af fem vindmøller rejst i Jylland

Lemvig sidder tungt på vind-tronen

Energibranchen til tælling

Danmarks - måske - største vindmøllepark er rejst

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere