Senvion køber sig ind i Indien

Den tyske vindmølleproducent har opkøbt et mindre tysk/indisk vindmølleselskab.
RITZAU FINANS

Tyske Senvion, der er en af Vestas' rivaler på vindmøllemarkedet, går for alvor ind i Indien ved at købe et mindre selskab.

Det er Kenersys, en mindre tysk-indisk spiller, der har solgt sine indiske aktiver til Senvion, der tidligere havde en stærk indisk forbindelse i form af ejeren Suzlon, som dog i 2015 solgte selskabet til kapitalfonden Centerbridge.

Senvion har med købet både fået adgang til en nacellefabrik med en årlig produktionskapacitet på knap 250 megawatt (MW) samt en produktvifte på fire vindmøller med kapaciteter på mellem 2 og 2,6 MW. Senvion overtager desuden Kenersys' serviceportefølje på 220 MW.

Det tyske selskab åbnede i 2015 et forsknings- og udviklingscenter i Indien og ansatte i februar 2016 Amit Kansal som indisk landechef med henblik på at komme ind på markedet, hvor der er ventet stor vækst i de kommende år.

"Vi mener, at dette køb kommer på det rigtige tidspunkt for os, da den indiske regering har sat et mål om 60 gigawatt (GW) installeret vindenergi i 2022," udtaler Senvion-chef Jürgen Geissinger i en meddelelse.

Vestas har også varslet en oprustning på det indiske marked og begyndte i november 2015 at bygge en ny vingefabrik i landet, der skal supplere selskabets eksisterende nacellefabrik.

Tirsdag er der desuden rygter i indiske medier om, at Vestas vil annoncere en ny Indien-strategi 13. september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også