Ordrerne svigter hos schweizisk industrikæmpe

ABB's ordreindgang skuffer markedet trods forbedring fra årets første kvartal.
Foto: ABB
Foto: ABB

ABB, der leverer alt fra højspændingskabler til elektronik til vindmølledele, skuffer markedet med sin ordreindgang i andet kvartal.

 

ABB hentede ordrer for 8,3 mia. dollar i april til og med juni, men markedet havde sat næsen op efter knap 8,7 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for det svenske nyhedsbureau Direkt.

 

Ordreindgangen var dermed 5 pct. lavere end året før, målt på sammenlignelig basis og uden valutaudsving, hvilket dog var en forbedring i forhold til et fald på 7 pct. i første kvartal.

 

ABB forklarer ordrefaldet med timingen af store bestillinger. Basisordrer på under 15 mio. dollar hver var stabile med et fald på 3 pct., målt i dollar, mens større ordrer, der udgør i omegnen af en tiendedel af ordrebogen, dykkede 39 pct. i kvartalet.

 

 

ABB's omsætning løb op i 8,7 mia. dollar, hvor der ifølge en Bloomberg-rundspørge var ventet knap 150 mio. dollar mere.

 

På bundlinjen tjente ABB, der har hovedsæde i Schweiz, 406 mio. dollar efter at have haft omstruktureringsudgifter for næsten samme beløb i kvartalets løb.

ABB vinder kinesisk milliardordre

NKT-konkurrent har det fortsat svært i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også