EnergiWatch

Tysk havmølletilslutning falder med 85 procent

I årets første halvår blev der sluttet 363 færre havmøller til det tyske net end i samme periode sidste år. Der er både en god og en dårlig forklaring, lyder det fra industrien.

Der blev i løbet af de første seks måneder af 2016 tilsluttet 43 havmøller med en samlet kapacitet på 258MW til det tyske elnet. Det opsummerer det tyske konsulenthus Windguard. Det er kun 15 pct. af den kapacitet – og godt 10 pct. af det antal møller – der blev sluttet til i første halvår af 2015.

Tyskland sætter vild rekord: Tilslutter 406 havmøller i 2015

Den umiddelbart dramatiske nedgang er dog langt fra uventet. Sidste år var således selv for Tyskland ganske voldsomt og i høj grad påvirket af, at mange af de for godt 1,7GW vindmøller var blevet opført i 2014 men blot ikke kunne sluttes til på grund af et efterslæb i installationen af convertere og kabler til land.

Aktuelt står der 54 havmøller klar i den tyske del af Nordsøen og venter på at blive tilsluttet, mens der er lagt fundamenter for yderligere 142. Forventningen fra den tyske vindindustri er, at året vil ende med nettilslutning af omkring for 700MW, hvilket vil bringe den samlede tyske havmøllekapacitet op på knap 4GW. Samt altså det årlige niveau ned mod det niveau, de tyske politikere med sin seneste energilov fordrer.

Tyskland skruer ned for vind-eventyr

Imidlertid er det også den dårlige forklaring, fastslår de fem tyske vindorganisationer, der har bestilt optællingen. For hvis udbygningen fortsætter med at aftage som planlagt og f.eks. i 2021 og 2022 kun bliver 500MW, så vil det ifølge interesseorganisationerne have to uheldige konsekvenser.

Dels vil Tyskland – hvor der er omkring 20.000 beskæftiget i industrien – blive overhalet indenom af et land som Holland, hvor der ventes udbygning på 700MW havvind årligt, og dels vil en lavere udbygningshastighed også betyde, at billiggørelsen af teknologien vil ske i langsommere tempi end ellers, lyder argumentet.

I stedet peges der på, at de tyske politikere bør få sat skub i den indre netudbygning i landet, så der vil blive mulighed for at transmittere mere strøm fra det vindproducerende nord til det kuldrevne syd. Senest kom det frem, at Südlink-forbindelsen bliver forsinket med yderligere tre år.

Tyskland forlænger dansk problem med tre år

Europæisk elnet vil koste op mod 3.000 milliarder

Mere fra EnergiWatch

OK køber varmevirksomhed

Fra 1. november bliver Dansk Varme Service en del af OK-koncernen, som vil styrke sit fokus på det voksende marked.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs