Jyske Bank: Vestas-mulighederne er store i USA

Udsigterne for det amerikanske marked kommer i fokus, når Vestas tirsdag afholder kapitalmarkedsdag i London.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
RITZAU FINANS

Jyske Banks aktieanalytiker Janne Vincent Kjær forventer, at Vestas-ledelsen på tirsdagens kapitalmarkedsdag i London vil give en opdatering på, hvordan markedet på den anden side af Atlanten vil udvikle sig i fremtiden.

I begyndelsen af året besluttede de amerikanske politikere at forlænge den såkaldte PTC-ordning, som er støtteregimet for vindkraft i landet, til og med 2019. I maj udtalte Vestas' administrerende direktør, Anders Runevad, til Ritzau Finans, at de efterfølgende nye retningslinjer fra skattemyndighederne betyder, at udsigterne i USA er mere "favorable end ventet".

De nye retningslinjer betyder blandt andet, at projektudviklerne får en fireårig periode til at færdiggøre projekter efter det år, hvor det opnåede kvalificering. Derfor forventer Jyske Banks analytiker også pæn fremgang i USA fremadrettet.

"Vi forventer et højt installationsniveau i USA de næste fem år, da konstruktionsperioden på fire år, som de amerikanske skattemyndigheder har givet, bør sikre et højt aktivitetsniveau i USA indtil 2020. Det er ikke fuldt afspejlet i konsensusestimaterne, hvor vores omsætningsestimater for 2019/2020 giver en upside på 5-10 pct.," skriver Janne Vincent Kjær i en analyse.

Hun forventer, at de årlige installationer i USA vil toppe med 10 gigawatt i 2020, og at Vestas med en markedsandel på 30 pct. vil have mulighed for at nå en omsætning på omkring 12 mia. euro i 2020.

"Det bør gøre Vestas i stand til at levere en EBIT-margin på 13 pct. og et afkast på den investerede kapital, som ligger langt over ledelsens nuværende finansielle målsætning på mellemlangt sigt," skriver hun i analysen.

Janne Vincent Kjær forventer dog ikke de store armbevægelser fra ledelsen på tirsdagens kapitalmarkedsdag og henviser til dens normalt konservative forventninger. Derfor forventer hun heller ikke, at ledelsen vil give nye finansielle mål på mellemlangt sigt.

Her er Vestas' ordrer i 2016

Jobfest i nordjysk vindbranche

Vestas henter ordre i Kina

Nu er elproduktion ikke længere det største klimaproblem i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også