Mølle-giganter i fælles kamp vil halvere el-prisen

(opdateret 11:08) Siemens, Vattenfall, MHI Vestas, og E.on går sammen om erklæring om prisen på fremtidens vindenergi: Om ni år koster den under 80 euro pr. MWh.
Foto: Alstom
Foto: Alstom
JENS NIELSEN

En erklæring underskrevet af repræsentanter for ti af verdens store vindmølleselskaber bliver i dag afleveret til EU's energiministre, skriver Børsen.

Erklæringen skal sætte streg under, at vindenergi også i fremtiden vil være en oplagt energikilde. Prisen på vindenergi vil nemlig fortsætte med at dale drastisk, fremgår det af erklæringen.

I 2010 vil vind koste under 80 euro pr MWh. Det svarer til en halvering af vindprisen fra 2012, hvor vind lå til 160 euro pr MWh, skriver Børsen.

Den lave pris skal gøre vind fuldt ud konkurrencedygtig med kul og olie:

"Det bliver indiskutabelt, at offshore-vind hører hjemme i energimikset fremadrettet, fordi prisen matcher andre ting. Det, at du gør dig uafhængig af brændsler - du skal ikke ud og skaffe gas, du skal ikke ud og svine med kul - så står du stærkt, hvis prisen er den samme,” siger Michael Hannibal, direktør i Siemens Wind Power.

Erklæringen om at vindenergi vil falde kraftigt i pris er underskrevet af mere end ti store vindmølleselskaber, skriver Børsen. Selskaberne er bl.a. Siemens, Vattenfall, MHI Vestas, E.ON, og Iberdrola.

For at den fremtidige vindpris kan komme ned på 80 euro pr. MWh skal der ifølge selskabernes erklæring anlægges 4-7 GW havvindmølleparker årligt fra 2020.

"Vi når de 100 euro pr. MWh inden 2020. Og nu kigger vi fremad efter 2020. Her siger industrien til de europæiske politiske beslutningstagere: Hvis I leverer en synlig og stabil vej fremad i forhold til volumen og de politiske regelsæt, så vil industrien binde sig til et mål om at nå under 80 euro pr. MWh i 2025," siger strategidirektør i Dong, Martin Neubert, til Børsen.

Grundet forestående børsnotering er Dong ikke medunderskriver af vindselskabernes fælles erklæring.

(Opdatering: Læs erklæringer her ).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også