Kina står for halvdelen af verdens vindenergi

Med et hektisk møllebyggeri fik Kina sidste år en megatilvækst på 30,5 GW.
Foto: LM Wind Power
Foto: LM Wind Power
JENS NIELSEN

Set fra et vindmølle-synspunkt er det i Kina, det sner. Landets tilvækst på 30,5 GW i vindenergi sidste år udgjorde næsten halvdelen af al vindenergi, som hele verden til sammen satte op i 2015.

Det fremgå af en rapport fra analysefirmaet Global Data.

USA blev nummer to på listen over de mest mølleglade nationer. Amerikanerne øgede deres vindmøllekapacitet med 8,6 GW, mens Tyskland stod til bronzemedalje i vind-vækst-disciplinen med en tilbygning på 6,1 GW. Brasilien og Indien kom med i top fem med hver en tilvækst på 2,6 GW i ny vindenergi.

Når det gælder havvindmøller snarere end landmøller, kommer billedet til at se noget anderledes ud, påpeger analysefirmaet. På offshore-fronten er Tyskland berammet til at indvie et stort antal projekter de kommende år. Derfor venter Global Data, at Tyskland indtager sejrsskamlen i offshore vindenergi i 2016, mens kineserne spås at få andenpladsen.

Ifølge Global Data har den gennemsnitlige møllepris i 2015 stabiliseret sig på 1,08 mio. dollar pr. MW.

Med sidste års store tilvækst er Kina godt på vej til at nå sine mål, mener analysefirmaet. Global Data forudser, at kineserne i 2030 vil komme op på at have en akkumuleret vindkapacitet på i alt 495 GW.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også