EnergiWatch

Vestas CFO: Prisbilledet overraskende stabilt

Der er ikke de store udsving i prisen på en vindmølle, konstaterer Vestas.

Foto: Wingas

Priserne på vindmøller har udviklet sig overraskede stabilt igennem en længere periode, fastslår Vestas' finansdirektør, Marika Fredriksson, over for Ritzau Finans.

"Overordnet vil jeg sige, at prisbilledet er og har været overraskende stabilt, om det vil ændre sig må tiden vise," siger finansdirektøren.

Vestas' ordreudvikling i første kvartal kunne ellers godt indikere lavere priser, idet en ordreindgang på 2403 megawatt er opgjort til en værdi på 2,0 mia. euro. Det svarer til en megawatt-pris på 0,83 mio. euro. I samme periode sidste år var megawatt-prisen på ordrerne 0,91 mio. euro.

Flere forhold kan dog påvirke prisen per megawatt, herunder ikke mindst hvad kontrakterne helt konkret indeholder, herunder om der blot er tale om levering af møllerne, eller om der er tale om komplette løsninger, hvor Vestas står for hele projektopførslen.

Dertil kommer, at Vestas i første kvartal 2016 fik en enkelt gigantisk ordre - en kontrakt på 1 gigawatt fra norske Statkraft - som i sagens natur udgør en stor del af kvartalets samlede ordreindgang.

"I kvartalet havde vi den store ordre fra Statkraft, og det påvirker pris per megawatt, med det er en meget stor ordre, så ud fra et indtjeningsmæssigt synspunkt har vi vi fået projektet ud fra nogle helt andre forudsætninger. Så vi er rigtigt glade for det projekt," siger Marika Fredriksson.

Vestas fortsætter aktiebaseret incitamentsprogram

Små 1000 nye Vestas-ansatte i 1. kvartal

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere