EnergiWatch

Lilleholt lægger op til at sløjfe kystnært udbud

Regningen for den grønne udbygning er blevet for dyr, mener regeringen, som lægger op til at droppe udbuddet af de kystnære havmølleparker. Brancheforening raser.

Foto: Nicolai Lorenzen/Polfoto/Arkiv

Prisen for den grønne omstilling er blevet for høj, og skal man skære den ned, kan udbuddet af 350 MW kystnære møller være et oplagt sted at spare.

Sådan lyder meldingen fra klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) til Berlingske.

"Man er nødt til at forholde sig til, at prisen for den grønne omstilling er blevet for høj, og at vi derfor er nødt til at få skåret regningen til. Der kunne det være en mulighed at kigge på de kystnære møller. Prisen for dem er steget markant, og vi oplever stigende lokal modstand imod dem," siger ministeren.

Udmeldingen kommer i kølvandet på ny prognose for PSO-afgiften, som finansierer den grønne udbygning ved at kompensere elproducenterne, i dette tilfælde de kystnære mølleparker, når elprisen falder. Ifølge avisen viser den nye fremskrivning, at støttebehovet i 2019 og 2020 samlet set kan stige med op til 313 mio. kr., og for de følgende ti år kan støttebehovet samlet stige med op til 2,7 mia. kr. Dermed kan den samlede PSO-støtte i perioden ende på 4,3 mia. kr, hvilket er en stigning på næsten 170 pct., skriver Berlingske.

Hos brancheorganisationen Vindmølleindustrien er man stærkt fortørnet over Lilleholts udmelding. Ikke mindst fordi organisationen mener, at ministeren overser, at forbrugernes regning samlet set er faldet på grund af dykket i elrpriserne.

”De kystnære havvindmølleprojekter er ikke blevet én krone dyrere. Vi kender slet ikke den vindende pris før til september. Hvis ministeren ellers ville give industrien arbejdsro, vil konkurrencen give en skarp pris under budloftet på 70 øre/kWh i ca. 11 år, hvilket vil være klart de billigste havmølleparker, der bygges i Europa i disse år.” skriver Jan Hylleberg i en mail til EnergiWatch med henvisning til det loft, der er sat for de 350 MW kystnære møller.

Hylleberg er samtidig forundret over, at ministerens melding kommer så sent i et udbudsforløb, hvor der allerede er præ-kvalificerede selskaber, som er i gang med at udforme endelige bud på projekterne - en proces, som allerede har kostet selskaberne millioner i forberedelser.

”Hvis man skærer i, eller helt aflyser, det kystnære udbud, vil det ikke alene koste danske arbejdspladser. Det vil sende chokbølger igennem energisektoren og så alvorlig tvivl om, hvorvidt Danmark fremover er et sikkert marked for investeringer. Jeg minder om, at der også er en dag efter i morgen. Når regeringens energikommission om et år kommer med anbefalinger til en omkostningseffektiv grøn omstilling, vil det utvivlsomt indebære behov for nye udbudsrunder. Derfor vil det være et gevaldigt erhvervs- og energipolitisk selvmål at svække tilliden til Danmark som investeringsland. Usikkerhed og mistillid har en pris,” advarer Jan Hylleberg.

Politikere frygter rævekage om kystnært mølleudbud

Hylleberg kræver stop for usikkerhed om kystnært udbud

Politikere dropper vindplaner for Sejerø

Liberal Alliance frydes over regeringens kursændring

Mere fra EnergiWatch

EnergiWatch er tilbage på fredag

I anledning af Kristi himmelfart holder EnergiWatch lukket i morgen, torsdag den 26. maj. Vi er tilbage med to nyhedsbreve og dugfriske nyheder fra energibranchen allerede på fredag.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs