Aarsleff-bestyrelse godkender ændring til holding-selskab

Entreprenørkoncernen skifter efternavn og selskabsstatus. Det skyldes, at der er kommet mange forskelligartede datterselskaber i butikken.
Foto: PR
Foto: PR
RITZAU FINANS

Den aarhusianske entreprenørvirksomhed Per Aarsleff har på den ekstraordinære generalforsamling onsdag besluttet at sætte et "holding" efter selskabets navn.

Det nuværende Per Aarsleff A/S omdøbes dermed til Per Aarsleff Holding A/S, og her vil alle datterselskaberne være. Samtidig bliver der oprettet et nyt selskab med det gamle navn Per Aarsleff A/S, som vil få tilført aktiviteterne fra moderselskabet.

Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Aarsleff får stor fremgang

Koncernen vil ved at oprette et holdingselskab ændre sin struktur, fordi det ifølge selskabet, vil være en "hensigtsmæssig ramme for styring og udvikling af selskabets portefølje af aktiver og selskaber".

Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen fortalte i januar til Ritzau Finans, at det skal ses som et resultat af, at man over tid er blevet en koncern med mange forskelligartede datterselskaber.

"Vi er efterhånden en koncern med mange forretningsområder, og gennem holdingstrukturen kan vi bedre styre det stigende antal forretninger ovenfra," oplyste han.

Revisor dumper dansk entreprenørkæmpe efter milliontab i Ukraine

Fokus i det nye selskab, der får det gamle navn Per Aarsleff A/S, vil være på at udnytte synergierne på tværs af de enkelte forretningsområder i koncernen, som er fordelt på segmenterne anlæg, fundering og rørteknik.

"Det er kriteriet for at være en del af vores koncern, at hvert enkelt forretningsområde skal give eller modtage synergier fra et af de andre områder. Det arbejde er vigtigt og vil fortsætte i det nye selskab," sagde Ebbe Malte Iversen.

"I det nye holdingselskab vil der derimod blive drevet klassisk styring af de enkelte selskaber set gennem mere finansielle øjne," fortalte han dengang.

Maersk dropper KPMG som revisorer

Aarsleff henter enorm vandaftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også