Vestas får årets mandelgave på 198 MW

Den danske mølleproducent har sent juleaften hentet en stor ordre på det amerikanske marked. Snart har selskabet annonceret for hele 1,5 GW i fjerde kvartal.
Foto: Vestas
Foto: Vestas

Bedst som det meste af et ferierende jule-danmark har været i fuld gang med at stikke forventningsfuldt efter en hel mandel i det attentat på mavesækken, vores ris a la mande er, har Vestas annonceret en stor ordre i USA.

Selskabet oplyser juleaften i en meddelelse kort før kl 23 dansk tid, at man har fået kontrakt på at bygge 198 MW i delstaten Oklahoma.

Projektet, Bluestream, skal bygges af den efterhånden gode kunde RES America og ventes sat i drift i løbet af fjerde kvartal af 2016. Med ordren følger en femårig serviceaftale.

Vestas henter stor skotsk julegave

År til dato oplyser mølleproducenten, at man har offentliggjort ordrer for i alt 7,7 GW.

I fjerde kvartal sniger antallet af offentliggjorte MW op på 1450, og dermed er man, med seks dage tilbage af fjerde kvartal, blot 50 MW fra at runde 1,5 GW.

Senest har Nordea vurderet, at der kan være flere ordrer i vente for Vestas i 2015. Banken forventer en slutspurt, der netop får slekabet til at nå 1,5 GW i Q4.

"Det virker som en overkommelig opgave. De seneste fem år har Vestas gennemsnitligt de sidste ni dage af december hentet 422 MW. Vi er dermed fortrøstningsfulde i forhold til, at Vestas når i mål endda med mulighed for at overgå Nordea Markets' forventninger," lød det fra aktiespecialist Jesper Bamberger fra Nordea i et notat tidligere på ugen.

Bank: Vestas kan være på vej med nye ordrer

Vestas skal med den nærværende opgave levere 60 3.3 MW-møller.

Finsk energiselskab vil bygge mølleprojekt i Rusland

Stærk Chile-ordre lurer for Vestas

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også