Barclays: Ny PTC vil give amerikansk ordretop i 2017

Den britiske bank forudser et regulært ordreboom i 2017 på det amerikanske vindmarked, hvis landets støtteordning på området forlænges i de kommende år.
Foto: Goldwind
Foto: Goldwind
RITZAU FINANS

En flerårig forlængelse af den vigtige amerikanske støtteordning til vedvarende energiprojekter, herunder vindenergi, den såkaldte Production Tax Credit (PTC), som måske allerede i denne uge kan komme til afstemning i Kongressen, vil ifølge vurderinger fra storbanken Barclays kunne give et ordreboom i 2017 efter en ventet pusterum i 2016.

Ifølge den aftale, som ledere i Kongressen tirsdag aften nåede til enighed om, vil PTC-ordningen og den såkaldte Investment Tax Credit blive forlænget for 2015 og 2016 og fortsætte med 80 pct. af den nuværende værdi i 2017, 60 pct. i 2018 og 40 pct. i 2019.

Det fremgår af oplysninger fra den amerikanske vindmølleforening, AWEA, der tilføjer, at reglerne - som før - vil kvalificere projekter, så længe de påbegyndes konstruktion før udgangen af perioden.

"Vi vurderer, at ordreindtaget vil nå et toppunkt i 2017 og omsætningen i 2018. I 2016 venter vi, at projektudviklerne vil tage et pusterum efter to år med meget stærk ordreindgang, hvor de har haft travlt med at drage fordel af det PTC-regime, der udløb i december 2014. Toppen i 2017 vil blive skabt af udviklernes hast en sidste gang med at få projekter med til den mest favorable skatterabat på 23 dollar per megawatt-time," skriver Barclays i et notat.

Banken noterer endvidere, at andre faktorer, såsom de statslige Renewable Portfolio Standards, som sætter minimumsgrænser for anvendelsen af vedvarende energi, kan fortsætte med at understøtte efterspørgslen, hvilket ligeledes gælder for vindenergiens muligheder for at opnå grid-paritet - hvor vindkraft er konkurrencedygtig uden subsidier - i et stigende antal stater som følge af faldende omkostninger og forbedrede energiafkast.

Hos AWEA udtrykker administrerende direktør Tom Kiernan ikke overraskende glæde over den aftale, som de politiske ledere i Kongressen er nået til enighed om og nu vil bringe til afstemning.

"Hvis dette går igennem, vil vores industri få en pause fra de gentagne boom-bust-cyklusser, som vi har skullet arbejde med igennem to årtier med usikker skattepolitik," siger Kiernan.

Han tilføjer dog, at sidste år af aftalen, hvor støtten aftrappes og fra 2020 helt bortfalder, vil give visse udfordringer, som industrien vil arbejde med at overkomme.

USA vil stemme om PTC-forlængelse torsdag

Stor amerikansk vindhandel på plads

USA vil ophæve 40 år gammelt eksportforbud for olie

Vestas-direktør: Med opkøb kan vi angribe markedet på en helt anden måde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også