Højesteret giver o.k. til vindmøller nær Trumps golfbane

Storbritanniens højesteret forkastede onsdag den amerikanske præsidentkandidat Donald Trumps anmodning om ikke at bygge vindmølleparker i nærheden af hans luksuriøse golfbane i Skotland.
Foto: Stephen B. Morton/AP/POLFOTO/news
Foto: Stephen B. Morton/AP/POLFOTO/news
RITZAU FINANS

Afgørelsen, som blev truffet af de fem højtstående dommere, er enstemmig.

Skotlands regering har givet grønt lys til at bygge 11 havmøller på den nordøstlige kyst af Skotland, hvilket har gjort den republikanske præsidentkandidat vred. Han mener, at det vil ødelægge udsigten fra de nærliggende greens på hans golfresort til mange millioner dollar.

Reaktionen fra Trumps kontor kom prompte.

Han mener, at dommen og Skotlands beslutning er "tåbelig, smålig og udtryk for snæversynet mentalitet", lød det.

"Historien vil dømme de involverede negativt, og resultatet demonstrerer den tåbelige, smålige og snæversynede mentalitet, som dominerer den nuværende skotske regerings farlige eksperiment med vindenergi," lyder det i en udtalelse fra Trump.

Blandt andre Dong Energy har opført en række havmølleparker ud for den britiske vest- og østkyst.

Siden 2013 har Trump kæmpet mod byggetilladelsen, som kaldes "ekstremt uheldig".

Den republikanske pengemands golfresort ligger i Aberdeenshire i det nordøstlige Skotland.

Den skotske energiminister, Fergus Ewing, hilser omvendt dommen velkommen og siger, at den vil styrke Aberdeen som "Europas energihovedstad på enhver tænkelig front".

Vindmølleparkerne ventes at producere nok energi til at forsyne 68.000 husstande årligt.

Trump tager "uhyrlige" vindmøller til højesteret

Donald Trump hader vindmøller - men investerer i dem

Amerikanske vindpriser rammer bundrekord

Obama-plan kan gøre klima til stort valgtema

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også