EnergiWatch

Vestas' skjulte storkunder giver sig til kende

De hidtil hemmelige projekter bag 401MW ordrer i Oklahoma er blevet afsløret - blandt andet skal Vestas levere til Google.

Foto: Vestas

To gange inden for de seneste uger har Vestas kunne præsentere amerikanske kæmpeordrer. Men hvor kunden i det ene tilfælde ønskede at være helt anonym, ønskede den anden - EDF Renewables - ikke at få projektets navn og placering frem. Torsdag meldte de sig dog begge på banen med pomp og pragt.

For EDF's ordre på 201MW til et projekt i Oklahoma var således en bestilingsopgave fra Google. Projektet, der blev underskrevet i mandags, har været holdt hemmeligt, da det var et af de i alt seks grønne energiprojekter på i alt 842MW, som teknologigiganten præsenterede i forbindelse med COP21-topmødet i Paris.

Google foretager historisk stort køb af grøn energi

Det er i øvrigt langt fra første gang, at Google søger sig frem til Vestas. For halvandet måned siden købte det amerikanske selskab således den danske vindmølleproducents andel af Afrikas største vindmølleprojekt, Lake Turkana i Kenya, mens Vestas også har leveret møllestrøm til datacentre i Finland.

Vestas sælger sin andel af historisk projekt til Google

Hemmelig milepæl

Det helt anonymiserede selskab havde i øvrigt også lod i Googles strømkøb tidligere på torsdagen. Det var imidlertid i form af en 61MW stor solfarm, som USA's største forsyningsselskab Duke Energy leverede. Det specielle ved de 200MW, der for 10 dage siden blev underskrevet sotto voce med Vestas, var derimod - foruden at også den ordre er i Oklahoma - at Duke dermed rundede 2GW-milepælen for vindprojekter i USA.

Vestas henter amerikansk kæmpeordre

"Vi investerer tungt i grøn energi, og det at vi passerer 2.000 megawatt vindkraft er en betydeligt bedrift for vores selskab," siger direktøren for Duke Energys kommercielle portefølje, Greg Wolf, i en meddelelse, hvor også Vestas holder jubilæumstale for storkunden.

"Vi er meget glade for at fortsætte med at bygge på vores fremragende partnerskab med Duke Energy Renewables, en af de største spillere på USA's konkurrenceprægede vindmarked," konstater Vestas amerikanske salgschef Chris Brown.

Trods de to udvikleres tilkendegivelser er det dog ikke nødvendigvis slut med afslørede Vestas-hemmeligheder. Blot måske med modsat fortegn næste gang. I hvert fald sagde et saudiarabisk energiselskab i søndags, at det har bestilt 120MW Vestas-møller i en fra vindmølleproducentens side dog endnu ubekræftet ordre til et projekt i Marokko.

Udvikler bekræfter stor Vestas-ordre 

Mere fra EnergiWatch

Siemens Gamesas milliarddyre problem er halvvejs selvforskyldt

Selv om det i høj grad er lykkedes at presse eksterne omkostninger over på kunderne, leveres landvindprojekter til en værdi af omkring 15 milliarder til nulmargin over de næste år, konstaterer mølleproducentens topchef. Her og der er det nok gået lidt for hurtigt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs